Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

47 nøjes med de Prioritetslaan, som de kunne faae af offentlige Midler eller i Kreditforeningerne. De aller- fleste Grundejere maa have sekundære Laan. 1 Forbi- gaaende skal her bemærkes, at det er med Urette, naar man har villet give Kreditforeningerne Skyld for, at vore Grundejendomme og da navnlig Landejendommene ere saa stærkt prioriterede. Dette er en uretfærdig Be- skyldning; det hører nemlig til de store Sjældenheder, at Kreditforeningernes Laan ere saa store, at de i og for sig indeholde en Overbebyrdelse. Nej! denne skyldes de sekundære Prioriteter, og det ikke blot ved deres Forrentning, men endnu langt mere ved den Afhængig- hed og Uselvstændighecl, som de paatrykke Grundejeren særligt gjennem deres Opsigelighed. Denne medfører Usikkerhed og Frygt for Fremtiden og paatvinger Grundejeren en ofte meget kostbar Hensyntagen til Kreditor og dennes Fordringer og Ønsker. Dette er netop de private Prioriteters betænkeligste og værste Side; det er den, der medfører, at disse Laan — selv afseet fra den højere Rente — ere saa ødelæggende for Grundejerne. Ere saaledes de private sekundære Prioritetslaan forbundne med store Betænkeligheder, saa er dermed dog ingenlunde det Spørgsmaal besvaret, om Kredit- forenings-Laan udover hvad der nu kan faaes, i og for sig vilde være et Samfunds-Onde, der bør forbydes. Det er nemlig klart, at netop de største og værste Ulemper ved de private Enkeltlaan, dem ere Kredit- foreningernes Kollektiv-Laan fri for: Opsigeligheden og den dermed følgende Usikkerhed og Afhængighed. Og da Forholdene nu en Gang ere saaledes, at vore Grund- ejere ikke kan undvære de yderligere Laan, saa taler allerede dette stærkt for, at der bør findes Udvej og Midler til, at de private Enkeltlaan kan ombyttes med Kreditforeningernes Kollektiv-Laan. Og disse yderligere