Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

46 én Kreditforening, er det da end mere berettiget, om ogsaa de nu forvente at erholde den fornødne „saa- kaldte Begunstigelse“ og saaledes ikke længere hindres i at opnaae billige og faste Laane vilkaar. Derimod skal det indrømmes, at det ved en løselig Betragtning kan stille sig noget mere tvivlsomt, naar der spørges, om Kreditforeningerne bør udvide deres Laanevirksomhed udover den nu bestaaende Grændse, 8/ö Vurdering. Ogsaa dette Spørgsmaals Besvarelse bør afhænge af, om Laan udover denne Grændse kan ansees for legitim Forretning, der bør støttes af Sam- fundet, eller snarere inaa ajisees for skadelig og derfor bør hæmmes og hindres. Dog skal det strax bemærkes, at i sidste Fald burde der rigtignok anvendes kraftigere Midler til at modvirke saadanne Laan end det at for- hindre deres Forsikring mod Tab veel Ombytning af Enkeltlaan med Kollektiv-Laan. — Det kan rnaaske være, at det var heldigst, om Grundejendommene aldrig vare behæftede med større Prioritetsgjæld end indtil 3/s af deres Værdi, saaat Grundejeren altid selv frit og kvit ejede de 2/s af sin Ejendom. Det kan maaske være, at dette vilde være ønskeligt; i hvert Fald vikle Grundejer-Standens Soliditet og Selvstændighed være ikke lidet bedre befæstet end nu. Men Forholdene i vort Samfund ere nu en Gang saaledes, at selv om saadant maatte være ønskeligt, saa hører det i alt Fald til de fromme Ønsker, der ikke kunne realiseres eller dog ikke kunne ventes realiserede i en overskuelig Fremtid. Det er derfor bedre ved Ordningen af de faste Ejendommes Kreditforhold at gaae ud fra Til- standen, saaledes som den er og vil vedblive at være, saalangt vi kan see frem i Tiden, end at lade som om Tilstanden var en helt anden. Forholdet er nemlig nu en Gang det, at de færreste af vore Grundejere, enten det er Landbrugere eller Kjøbstadfolk, kunne