Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

56 End ikke der, hvor der findes „Konkurrence“ mel- lem flere Kreditforeninger, formaaer Fristelsen til at overbyde hinanden at forlede Kreditforeningerne til at give større Laan, end der formenes at være fuldt be- tryggende Sikkerhed for. Herved maa nu ganske vist bemærkes, at ikke alle Laansøgere begjære det højst mulige Laan. For- holdet mellem Laanene og Vurderingen bringes herved Noget ned under, hvad det ellers vilde være. Hvor stor en Rolle dette spiller, kan ikke sees af de offentlig- gjorte Beretninger. Kun Østifternes Kreditforening giver i de senere Aar nogen Oplysning derom, men deraf fremgaaer, at den nævnte Omstændighed er uden væsent- lig Betydning; Forholdet mellem Totalbehæftelsen og Vurderingen var f. Ex. i Regnskabsaaret 1891—92 for alle ny Laan c. 43,5 pCt.; og for de Laan, hvor der var begjært højst muligt Laan, var Forholdet c. 44,4 pCt. I Kjøbenhavns Kreditforening hører det til de store Sjeldenheder, at der ikke begjæres saa stort Laan som muligt, og del. Samme er vistnok ogsaa Reglen i de andre Kreditforeninger. Men endnu sjeklnere turde det dog være, at der tilstaaes fuldt, statutmæssigt Laan indtil 3/o Vurdering. Naar saaledes ingen af de bestaaende Kredit- foreninger som Regel giver saa store Laan, som de statutmæssigt kunde give, fremgaaer heraf, at der ingensomhelst Grund er til at befrygte, at de letsin- digt skulde give overdrevent store Laan, udover hvad forretningsmæssig Forsigtighed tilraader, selv om Laane- grændsen blev ophævet eller forhøjet. Der er tvert- imod at Grund til at befrygte, at Kreditforeningerne ville nære Betænkelighed ved til Løsning at optage den Opgave: mod en rimelig Risiko-Præmie at give Laan fuldtud, saalangt som der er forretningsmæssig Sikkerhed. Dette vilde kunne indeholde en virkelig