Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

57 Fare; og Faren ligger altsaa lige i den modsatte Ret- ning af den. hvor Rigsdagsforhandlingerne søge den. Der er ingen Ulykke deri, om ogsaa en Kreditforening lider Tab af og til, naar Reservefondet er tilstrækkeligt til at dække Tabene. Men hvis den Opgave blev stillet Kreditforeningerne fuldtud at fyldestgjøre Real-Krediten, hvis den private sekundære Laaneforretning som Følge deraf faldt bort, saa vilde Grundejendommenes Kredit lide et væsentligt og føleligt Tab, saafremt Kreditforenin- gerne viste større Forsigtighed end fornødent og næg- tede at give Laan af den Størrelse, som Grundejendom- men havde berettiget Krav paa. Følgen deraf vilde nemlig blive enten, at Adgangen til Prioritetslaan blev indsnevret inden altfor trange Grændser, eller at den private sekundære Laaneforretning vilde gjenopstaae i en langt uheldigere Skikkelse. Der er imidlertid dog ingen Grund til at befrygte, at Kreditforeningernes Ængstelse for fuldtud at optage den nye og større Opgave skal blive mere end rent forbigaaende. Ligesom alle andre forsikringsselskab©! ville ogsaa Kreditforeningerne snart forstaae, at Maalet for deres Bestræbelser ikke som nu skal være det aldrig at lide noget Tab eller dog lide saa faa og smaa Tab som muligt, men derimod at yde Forsikring, saa- vidt som den forretningsmæssige Risiko tillader, og mod en Præmie, der dækker den overtagne Risiko. Selv de forsigtigst bestyrede Brandforsikrings-Selskaber nægte ikke at tegne Forsikring af endog meget brand- farlige Ejendomme, men de kræve en høj Risiko-Præmie. Kun hvor Brandfaren næsten er uundgaaelig eller saa stor, at ingen indenfor rimelige Grændser holdt Præmie vil kunne dække den, nægter et vel bestyret Brand- forsikrings-Selskab at tegne Forsikring. Saaledes vil det ogsaa gaae Kreditforeningerne, naar Lovgivningen ved at borttage eller dog væsentligt forhøje deres Laane-