Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

et»» 68 del derved voldte Tab gaaer ud over Laantagerne eller Landets Grundejere. Da nu Obligations-Kursen bestemmes ved Forholdet mellem .Udbud og Begjær, maa der altsaa foreligge Omstændigheder, der medføre, at Begjæret efter Kredit- forenings-Obligationer er forholdsvis mindre end efter de højere noterede Obligationer; Omstændigheder, der paavirke Kapitalisterne saaledes, at disse ere mindre tilbøjelige til al kjøbe de af Kreditforeningerne end de uf Staten eller Kjøbenhavns Kommune eller Havn eller endog af Husejerkreditkassen udstedte Obligationer. Spørges nu, hvilke disse Omstændigheder maatte være, som saaledes paavirke Kapitalisterne, saa er der ingen Tvivl om, at de maa søges i en mindre Grad af Tillid til Kreditforenings-Obligationerne. For Enhver, der forstaaer, hvorpaa Kreditforeningernes Sikkerhed beroer, maa det ganske vist synes utroligt, at de af Staten, af en enkelt Kommune eller af dennes Havne- væsen udstedte Obligationer skulde nyde større Tillid end de Obligationer, der ere sikrede ved Kollektiv-Laan, optagne af og sikrede ved Pant i Landets Grundejen- domme; ikke fordi der er Grund til at tvivle om Stats- kassens Soliditet eller om Kjøbenhavns Kommunes eller Havnevæsens, men fordi det for Enhver, der forstaaer Kreditforenings-Institutionens sande Væsen og kjender Kreditforeningernes Virksomhed, maa synes uforstaae- ligt, at disses Soliditet ikke værdsættes fuldt saa højt. Men navnlig maa det forundre, at Kjøbenhavns Husejer- kreditkasses Obligationer nogensinde kan vurderes højere end Kreditforeningernes. Ogsaa Husejerkreditkassen er utvivlsomt fuldtud solid og dens Obligationer fuldt sikre, men medens den ikke frembyder en eneste Garanti, som Kreditforeningerne ikke frembyder i endnu højere Grad, saa byde disse derimod paa forskjellig Maade Garantier, som savnes i Kreditkassen. Intet viser