Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

4 som de Andre ville eller tvinges til at indrømme den. Kapitalen har nemlig en naturlig Overlegenhed overfor Producenten, den kan til en vis Grad stille sine Krav, der — selv om de gaae ud over det i og for sig Beret- tigede — ikke kunne afvises af Producenten, hvem den saaledes kan berøve en Del af den ham tilkommende Udbytte-Andel og derved virke hæmmende og hindrende paa Produktionen. Naar Samfunds-Produktionen skal trives, bør Bestræbelserne derfor gaae ud paa at forøge Arbejdets og Driftsledelsens Udbytte, hvorved disses Energi til forøget Produktion anspores, men paa den anden Side at indskrænke Kapitalens Andel i Fælles- udbyttef til den Del, som den virkelig har berettiget Krav paa, det er det ifølge Pengemarkedets Tilstand passende Vederlag for Kapitalens Benyttelse, med andre Ord den til enhver Tid gjældende Rente i egentlig For- stand. Er den gjældende Rentefod til en vis Tid 4 pCt., saa har Kapitalisten berettiget Krav paa at faae denne Rente af de Penge, han overlader Andre til produktiv Anvendelse, hvadenten dette skeer ved direkte Laan til Enkeltmand eller ved Kjøb af Børsobligationer, hvad- enten den anbringes i Individual-Laan, eller som Del af Kollektiv-Laan. Stiger eller falder den almindelige Rentefod, da stiger eller falder Kapitalistens berettigede Krav paa Andel i Samfunds-Udbyttet netop i samme Forhold. Han har nemlig kun Krav paa Udbytte i Forhold til den Værdi, som Anvendelsen af hans Ka- pital i produktiv Virksomhed har, og denne Værdi ud- trykkes netop ved den til enhver Tid gjældende Rentefod. Hvad enten en Kapitalist lader sin Kapital anvende i Landbrugets Tjeneste ved at udlaane den mod Pant i en Landejendom eller lian udlaaner den til en Guld- graver, er hans egen personlige Virksomhed, hans eget personlige Arbejde, Dygtighed og personlige Risiko ganske den samme, lian har altsaa kun Krav paa det