Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

iiZirfr M ,IU '«|> I<''*,> ■ ■' '£»•-'*£ 5 dan døde Kapital tilfaldende Udbytte; og da selve den døde Kapital ingen Del tager i den forskjellige Virk- somhed, hvortil den anvendes, bør dens Udbytte-Krav være uafhængigt af denne Virksomheds Art og Be- skaffenhed; men netop derfor bør Kapitalens Udbytte- Krav ogsaa være uafhængigt af, om den Virksomhed, til hvilken den anvendes, giver Tab eller om den giver stort eller ringe Udbytte, med andre Ord: Kapitalens berettigede Krav paa Udbytte-Andel bør være sikkert og fri for Risiko. Enhver Kapital-Anvendelse og særligt ethvert Ud- laan af Kapital er imidlertid forbunden med Risiko, større eller mindre. Selv Laan mod hvad der kaldes ubetinget sikker 1ste Prioritet i en Landejendom frem- byder dog den Risiko, at Kapital og Rente ikke bliver betalt nøjagtigt til den Tid, der er betinget og paaregnet, t. Ex. fordi Laantageren døer og Skifteretten overtager Boet kort før Forfaldstid. Denne Risiko kan være saa ringe, at den ikke ændses, men den er der. Risikoen kan imidlertid stige, saaat der maa tages Hensyn til den, og hvis det da ikke lykkes at sikre Kapitalisten, saaledes at Risikoen ved den Forretning, til hvis Dis- position han har stillet sin Kapital, ikke kan ramme ham, saa har han et billigt og retfærdigt Krav paa Vederlag for det ham saaledes eventuelt truende Tab, Dette Vederlag vil dog praktisk ikke fremtræde særligt og som saadant, men som en Del af Renten, der altsaa derved forhøjes udover den normalt gjældende Rentefod. Kapitalens Andel i Produktions-Udbyttet forøges derved, og de virkelige Producenters (Driftslederens og Arbej- dernes) Andel forringes med et tilsvarende Beløb. Det er rigtigt og det maa aliid være saa, at „Renten“ (naar deri indbefattes Vederlag for Risikoen) er for- skjellig i Forhold til den for Kapitalen og dens Udbytte- Andel stillede Sikkerhed. Det er derfor t, Ex. rigtigt,