Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

79 pCt. og de 4 pCt. Obligationer, idet hine gjennemgaaende noteres forholdsvis ikke lidet højere end disse. Der er næppe nogen anden Forklaring mulig end den, at Kur- sen for de 4 pCt. Obligationer trykkes unaturligt ned ved Markedets Lidenhed. Forventningen om at kunne hæve Kursen og saaledes sænke Kreditforeningernes Rentefod synes derfor ingenlunde at være urimelig, naar blot de dertil tjenlige Midler benyttes. Der er endvidere herimod blevet henvist til, at Norske og Svenske Hypothékbanks Obligationer noteres forholdsvis lavere end tilsvarende Statsobligationer, skjøndt de ere optagne paa de udenlandske Børser, hvoraf da skulde sluttes, at vore Kreditforenings-Obli- gationer ogsaa vedblivende vilde blive noteret lavere end vore Statsobligationer, selv om der skaffes dem Af- sætning i Udlandet. Denne Slutning er dog næppe rigtig. Det maa nemlig betænkes, at der er stor For- skjel paa den Maade, paa hvilken Hypothek-Obligationer og Kreditforenings-Obligationer eventuelt Central-Kredit- foreningens Obligationer fremkomme, og dette har sik- kert en afgjørende Indflydelse paa deres Kurs. Hypo- tekbanken optager store samlede Laan, for hvilke den i Øjeblikket ingen Anvendelse har, men som dog skal holdes disponible til Benyttelse efterhaanden. De hertil fornødne Penge skal derfor skaffes til Veje og und- drages den almindelige Omsætning og Samfunds-Pro- duktionen. Da hverken Norge eller Sverig og vi da ej heller have store overflødige Kapitaler, maa Pengene tages fra Udlandet og maa da tages paa de Vilkaar som bydes; dette er selvfølgelig Vilkaar, der er ringere end de som iøvrigt kunne opnaaes paa tilsvarende Sik- kerheder, eftersom de paagjældende udenlandske Banker selvfølgelig ville tjene paa Forretningen. Det er derfor ganske naturligt, at den tilbudte Kurs er lavere end Kursen for andre Norske og Svenske Obligationer.