Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

83 venden til Lov 20 Juni 1850, altsaa et meget betydnings- fuldt Fremskridt, idet Adgang til Kreditforeningen derved kun aabnes for de bedstø og sikreste limlci. Lovfor- slagets Fremkomst var jo netop ogsaa begrundet paa den Erkjendelse, at de nuværende Kreditforeningers Laanevilkaar ere for strenge for de gode Panter. Men den nærmest liggende Følge af denne FZrkjendelse rnaa vel dog være den, al det tillades de nuværende Kredit- foreninger at indrømme de gode og sikre Panter lempe- ligere Laanevilkaar, og det hvad enten den foreslaaede nye Kreditforening kommer i Stand eller ej; eller rettere: der er da end større Grund til paa billigere og passende Vilkaar at aabne de nuværende Kredit foreninger for lune gode og sikre Panter, hvis den paatænkte Kredit* forening ikke kommer i Stand. Naar Lovforslaget i Stedet for Minimal-Bidraget til Reservefondet sætter Maximal-Bidrag, <hi. er dette uden al praktisk Betydning. Administrations-Udgifterne og Tabene skulk* jo nemlig (lækkes og kunne kun (lækkes ved Medlemmernes Reservefonds - Bidrag. Ere disse utilstrækkelige, saa maa de derfor nødvendigvis for- højes, om fornødent udover den lovbestemte Maximal- Størrelse. Lovforslaget blev ikke ført igjennem i Folket hinget; men der er ingen Anledning til al troe, at delte var begrundet i Tvivl om Rigtigheden al hine 2 til Fordel for de bedste Panter sigtende Bestemmelser. Det tør tvertimod antages, al livis der fremkom Forslag derom, vilde Rigsdagen tillade de nuværende Kreditforeninger at byde de billigere og lempeligere Laanevilkaar, som forudsættes i hint. Lovforslag, altsaa i) at frafalde den fuldstændige Amortisation og 2) at nedsætte Reserve- fonds-Bidragene for den utvivlsomt sikre Del af Laanene. Allerede dette vilde være en meget betydelig Lettelse for Grundejendommenes Kreditforhold, idet det vilde