Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

Forfatter: R.H. Pedersen, Alfr. Lehmann

År: 1907

Forlag: Andr. Fred Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel. Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 76

UDK: 612 Sm.

DOI: 10.48563/dtu-0000165

D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, 7. Række, Naturvidensk. og mathem. Afd. IV. 2

Pris: 2 Kr. 45 Ø.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
132 8 dikken er klarlagt, kan der gøres Rede for de forskellige i det foregaaende om- talte Forsøgsrækker. 2. De meteorologiske Iagttagelser. De meteorologiske Fænomener, hvis eventuelle Indflydelse paa Arbejdsevnen skal undersøges i det følgende, er Lysstyrken, o: Intensiteten af de kemiske Straaler, Temperaturen og Lufttrykket. For Aaret 1904, hvor der kun eksperimenteredes med Skoledrenge, har vi hentet de to sidstnævnte Størrelser fra Meteorologisk Instituts Beretninger; da samtlige Børn boede i København, hvor ingen Højdeforskel findes, kunde uden Betænkelighed Instituttets til Havets Overflade reducerede Barometer- stand anvendes. Intensiteten af de kemiske Straaler iagttages ikke paa Meteoro- logisk Institut; men for den første Halvdel af Aaret 1904 er daglige Maalinger af denne Størrelse offentliggjort fra Universitetets botaniske Have1). Maalingerne er an- stillede med Steenstrup’s nedenfor omtalte Fotometer. Da vi i April 1905 gik over fra Skoleforsøgene til de individuelle Maalinger, var det nødvendigt i det mindste at bestemme Temperatur og Lufttryk paa selve Forsøgsstedet, fordi de paagældende Forsøgspersoner opholdt sig dels i forskellige Egne af Danmark, dels i Norge, ofte langt fra meteorologiske Stationer. Om en Bestemmelse af Lysstyrken kunde der under disse Omstændigheder ikke være Tale; de paagældende Maalinger blev først paabegyndte i Oktober 1905 og fortsat til Slutningen af 1906. Nogle Bemærkninger om de til vor Raadighed staaende Apparater og Udførelsen af de meteorologiske Iagttagelser vil her være paa deres Plads. Den hele Mængde af kemiske Straaler for en Dag maalte vi ved Hjælp af det af Dr. Steenstrup konstruerede Fotometer. Dette Apparat er simpelthen en Modi- fikation af Vogels bekendte Skalafotometer, der benyttes meget i den praktiske Fotografi2). Den 18 cm. lange Skala indeholder i den tynde Ende omtrent 10, i den tykke Ende 50—70 Lag af transparent Papir; Skalaen tilligemed det derunder lagte lysfølsomme Papir fastklemmes mellem en tynd Metalplade og en Glasplade, og det hele indesluttes i et stærkt Glasrør, der lukkes lufttæt ved Hjælp af en Gummiprop. Denne Konstruktion er meget praktisk; Fotometret kan anbringes i det frie, idet Skalaen fuldstændig er beskyttet mod Fugtighed, og dens talrige Trin tillader en nøjagtig Maaling af Lysstyrken saavel paa den lyseste som paa den mørkeste Dag. En Formel til Beregning af Lysstyrken faas ved følgende Betragt- ning. Er I Lysmængden, der træffer en Fladeenhed i 24 Timer, n Antallet af Lag, hvorunder det følsomme Papir lige netop er kendelig farvet, og p Absorptions- koefficienten for Papiret, hvoraf Skalaen er fremstillet, da har man som bekendt: 10 = /(i-Py hvor Io er den Lysmængde, der pr. Fladeenhed er trængt gennem n Lag. Denne Lysmængde Io er ifølge vor Forudsætning netop tilstrækkelig til at frembringe en J) Fysisk Tidsskrift, 1904, S. 71. 2) Eder: Die chemischen Wirkungen des Lichtes. Halle 1891. S. 405.