Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

9 133 lige kendelig Farvning af det lysfølsomme Papir; tager vi denne Størrelse til En- hed, faar vi: I = eller lo§ ~n log (1— Er p bekendt, kan I beregnes af Ligningen. Paa hver Skala i Steenstrups Foto- meter er Værdien p angiven; for samtlige Skalaer, soin vi benyttede, var p = 0,145. Vi har dog ikke beregnet Størrelserne I af de iagttagne Værdier n; da log I er pro- portional med n, er det for vort Formaal fuldstændig tilstrækkeligt at angive de aflæste Værdier n. Maalingen af Lysstyrken kan naturligvis kun give relative Værdier, især naar Fotometret ikke kan opstilles paa fri Mark, hvor det bliver udsat for Lyset fra Sol- opgang til Solnedgang. Dette var i vort Tilfælde umuligt og vilde iøvrigt heller ikke have været til nogen Nytte, da det kun kunde være os magtpaaliggende at be- stemme de relative Værdier af Svingningerne fra Dag til Dag. Ved Maalingerne i København blev Fotometrét derfor simpelthen anbragt udenfor et Vindue paa 4. Sal i et temmelig frit beliggende Hus; Vinduet laa mod WSW, saa at Fotometret kunde beskinnes fra Kl. 11 til Solnedgang. Paa vort Opholdssted, Bessheim i Norge, anbragtes Fotometret paa en Pæl paa fri Mark; her blev det beskinnet om- trent fra Solopgang, men allerede temmelig tidlig, omkring Kl. 6 om Aftenen, skjultes Solen bag en Iløj Klippevæg. Begge Steder modtog Fotometrét altsaa kun en Brøk- del af de direkte Straaler, men mærkeligt nok viste del sig, at samtidige Maalinger i København og Bessheim paa en skyfri Dag næsten har givet samme Værdier. Heraf følger, at vi vel ikke kan angive Forholdet mellem de totale Lysmængder i København og Ib i Bessheim, men at de daglige Variationer for begge Steder er proportionale. Er nemlig x og y de ubekendte Brøkdele af det direkte Sollys, som paa Grund af lokale Forhold traf Fotometret i 24 Timer henholdsvis i Køben- havn og Bessheim, saa har vi altsaa paa en skyfri Dag: x • //< = y • Id, idet det lysfølsomme Papir under disse Omstændigheder gav identiske Værdier. Antager vi endvidere, at de totale Lysmængder en anden Dag er henholdsvis z’/< og in, og at disse ligeledes give identiske Fotometerværdier, saa er altsaa: x • iK = y • in- Følge- li« har man — = eller: til lige store Fotometerværdier paa de lo Steder svarer & Z’A' lB . proportionale Forandringer i Lysmængden. Som lysfølsomt Papir benyttede vi Eastman’s blanke hvide Solio, som i pas- sende afskaarne Strimler opbevaredes i godt lukkede Reagensglas, der var over- klæbede med sort Papir. Det exponerede Papir skiftedes bestandig om Aftenen mellem Kl. 11 og 12; herved opnaaede vi, at det overhovedet ingen mærkelig Ind- flydelse havde, om Papiret blev exponeret en Time mere eller mindre, og Maalin- gerne blev altsaa saa nøjagtige som muligt. Da Sammensætningen af Dagslyset som bekendt er i høj Grad variabel, idel den er afhængig af Atmosfærens Tilstand, er Intensiteterne af andre Straalearter aldeles ikke proportionale med de maalte Værdier af det akliniske Lys. Vi hai D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd IV. 2. 18