Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

134 10 dog indskrænket os til Bestemmelsen af sidstnævnte Størrelse, for det første fordi der endnu ikke findes nogen Metode, der tillader en lignende Maaling af det ke- misk uvirksomme Lys, og for det andet, fordi det netop er det aktiniske Lys, hvorpaa det ved vore Undersøgelser kommer an. Talrige Undersøgelser i den nyere Tid af Maklakow, Widmark, Finsen og Quincke have overensstemmende givet det Resultat, at det næsten udelukkende er de „kemiske" Straaler, der paa- virker de dyriske Organismer og Væv. Der kan altsaa næppe være Tvivl om, at det især er Intensiteten af det aktiniske Lys, hvortil der skal tages Hensyn ved Undersøgelsen af Forholdet mellem et Menneskes Arbejdsevne og Lysstyrken. Som Normalbarometer tjente ved vore Undersøgelser et Fortin’s Rejsebaro- meter, hvis Kvægsølvsøjle var 10 mm. vid; Korrektioner paa Grund af Kapilaritet kunde derved undlades. Desuden stod til vor Ra^dighed et til Højdemaalinger ind- rettet Aneroidbarometer og to simplere Aneroidbarometre. Aneroidbarometrene sammenlignedes hyppig med Normalbarometeret og korrigeredes efter den til 0° reducerede Barometerstand. Højdemaaleren var et fortrinligt Apparat, hvis An- givelser næsten altid nøje stemmede med Normalbarometret; kun efter Bjergbestig- ninger, hvor der i Løbet af kori Tid forekom Trykformindskelser paa c. 100 mm. Kvægsølv, viste det, naar det atter var bragt tilbage til Dalen, en Afvigelse paa — 2 mm., der dog udjævnedes i nogle Dage. Dette Barometer blev derfor stedse benyttet paa Rejser; kun i Sommeren 1906 blev desuden Normalbarometret med- bragt til Norge for at muliggøre en nøjagtig Bestemmelse af Opholdsstedet Bess- heims Højde over Havet. De to andre Aneroidbarometre kunde, trods alle Korrektioner, vise Afvigelser fra Normalbarometret paa indtil -4- 1,5 mm. De anvendtes kun kortere Tid, naar flere Forsøgspersoner samtidig befandt sig paa Rejse, og kun i Slettelandet; de her- ved opstaaede Fejl kan sikkert paa Grund af det store Forsøgsmateriale lades ude af Betragtning. Aflæsningen af Barometret skete altid om Morgenen, samtidig med Maalin- gerne af Arbejdet. I Begyndelsen, da Undersøgelserne endnu havde Nyhedens Inter- esse, og vi var spændt paa Resultatet, blev der lagt stor Vægt paa, at Barometret først aflæstes efter Arbejdsmaalingerne for at udelukke en suggestiv Indvirkning paa disse, men senere, da vi udførte og protokollerede de daglige Iagttagelser og Maalinger ganske mekanisk, blev denne Forsigtighedsforholdsregel hyppig undladt, uden at Forholdet mellem Arbejdsydelsen og Lufttrykket derved i mindste Maade traadte tydeligere frem. Det vil iøvrigt af det følgende vise sig, i hvor ringe Grad teoretiske Forventninger formaar at øve suggestiv Indflydelse paa saadanne Aar igennem fortsatte Undersøgelser; vore interessanteste Resultater vare ikke alene uventede, men gik endog imod vore forudfattede Formodninger. — Den Omstændig- hed, at Barometret kun blev aflæst een Gang daglig, kunde maaske synes betænke- lig. Større Lufttrykssvingninger, som udøve en væsentlig Indflydelse, kan jo meget godt finde Sted i Løbet af Dagen; for at bestemme Dagens Middelluftlryk maatte man altsaa aflæse Barometret hyppigere. Denne Indvending imødegaas derved, al