Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

 146 22 Fejl under Forsøgene nogenlunde er udelukkede. Tilbage er da kun Udjævningen af saadanne Fejl, som hidrører fra Indisposition, Træthed o. I., og som kan ind- virke stærkt paa Resultatet. Naar en Elev før Forsøget angav en eller anden saa- dan Aarsag, hvad dog sjælden fandt Sted, blev Værdien for hans Tryk ikke regnet med, men derimod erstattet med Middeltallet af Værdierne for den foregaaende og efterfølgende Forsøgsdag. Samme Fremgangsmaade anvendtes, naar en Elev en en- kelt Gang var fraværende. De herved opstaaede Fejl kan man sikkert ise bort fra, da det kun er Middelværdierne af Maalingerne for samtlige Elever hver Forsøgs- dag, der her skal betragtes. Saadanne Elever derimod, som i længere Tid for- sømte Skolen, er der slet ikke taget Hensyn til. Materialet for dem er simpelthen udskudt for hele Forsøgstiden. At Resultaterne forøvrigt virkelig er Maximalværdier, kan der ikke være Tvivl om. Drengene betragtede nemlig Maalingerne som en ny, interessant Sport og ar- bejdede om Kap, saa at enhver sikkert har ydet det mest mulige. Forsøgene i Aaret 1904—5 udførtes kun een Gang ugentlig, men hver Gang paa samme Dag i Ugen, mellem Kl. 9 og 10 om Formiddagen. De falder i føl- gende fire Rækker. 1. Fra Begyndelsen af Januar til Slutningen af April. 21 Elever, 12—13 Aar. 2. I Juni og efter Sommerferien fra 12. Aug. til Slutningen af Marts 1905. 21 Elever, 10—11 Aar. 3. I den samme Tid som 2. 18 Elever, 11—12 Aar. 4. Som 3. 21 Elever, 13—14 Aar. I Aaret 1906 anstilledes Maalingerne hver Skoledag; derimod var det ikke mu- ligt at overholde en ganske bestemt Tid paa Dagen dertil; de udførtes enten Kl. 11 eller Kl. 12 Fm. Forsøgene paabegyndtes den 19. Jan. og sluttedes den 21. Decbr.; Sommerferien, der varede fra 1. Juni til 12. Aug., , afbrød desværre disse som alle tidligere Forsøgsrækker. I Forsøgene deltog 10 Elever, 12 til 13 Aar. De individuelle Maalinger. Ved disse Bestemmelser var det desværre umuligt at benytte Lehmann’s Ergo- graf. Apparatet er 12-j-50 cm. stort og vejer omtrent 3 Kilogr.; det lod sig derfor kun vanskelig medtage paa de Rejser, som Forsøgspersonerne hyppig maatte gøre, og endnu daarligere egner det sig til Undersøgelser under Bjærgbestigninger. Der maatte vælges et Apparat, der er lettere at haandtere, og i denne Henseende lader Regnier’s lille Dynamometer intet tilbage at ønske. De tre Apparater, der be- nyttedes af os og i det følgende betegnes med I, II og III, leveredes af Mekaniker Zimmermann i Leipzig; de var alle tre forskellige. Af Form er I og II ens, idet den elliptiske Fjeders store Akse er 12,5 cm., dens lille Akse 5,5 cm., men Fjederen i I er noget stivere end Fjederen i II; Trykskalaernes Maximalværdier er hen- holdsvis 90 og 65 Kilogram. Da Dynamometrenes Tværsnit egentlig er lidt for stort for en Haand af normal Størrelse, saa følger heraf, at man kan naa højere Værdier med Dynamometret II end med I, da den bøjeligste Fjeder giver mest efter for samme Tryk, hvorved Dynamometret kommer til al ligge mere bekvemt i