Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

23 147 Haanden. Forskellen bliver naturligvis saa meget desto større, jo stærkere man kan trykke, og det ene Dynamometers Angivelser kan altsaa ikke reduceres til det andets ved Hjælp af en konstant Faktor. Skønt de to Dynamometre som sagt næsten er ens, er deres Angivelser egentlig incommensurable Størrelser. Dette træder endnu tydeligere frem ved Dynamometer III, hvilket Apparat forfærdigedes specielt for Frk. I’s Haand; Fjederens store Akse er 12,5 cm., den lille Akse der- imod kun 5 cm., og Trykskalaens Maximalværdi er 60 Kilogram. Fjederen er altsaa næsten lige saa stiv som Fjederen i Dynamometer II, men da Apparatet meget bekvemmere kan omsluttes af Haanden., faar man meget højere Trykvær- dier dermed. Hvor stor Forskellen kan blive, fremgaar af følgende Tal. Ved en Prøvemaaling opnaaede Frk. I. med Dynamometer III 49,0 Kg. i Middeltal, med Dynamometer I derimod kun 24,3 Kg., altsaa næppe Halvdelen. Forsøgspersonen L., der fik en Middelværdi paa 45 Kg. med Dynamometer I, kunde trykke Viseren paa Dynamometer III langt ud over Skalaens Maximalværdi. Det ses af denne Sammenligning, at vore 3 Dynamometres Angivelser er in- commensurable; kun de Værdier, der findes af en og samme Forsøgsperson med det samme Dynamometer, kan sammenlignes. Ved vore Maalinger benyttede selv- følgelig hver Forsøgsperson bestandig sit eget Dynamometer, Frk. I. Nr. Ill, P. Nr. II og L. Nr. I. Denne Fordeling af Maaleapparaterne forklarer den Ejendommelighed, der overalt træder frem i det følgende, at Frk. I. synes meget stærkere end Hr. L. Af de ovenfor anførte Tal fremgaar det dog tydeligt nok, at dette er en Illusion 1). Da Dynamometrets glatte Staalfjeder ikke alene let gled i Haanden, men ogsaa ofte fremkaldte en utaalelig Smerte, blev vore Apparater omhyggeligt bevik- lede. Paa Fjederens udvendige Sider fastklæbedes en dobbelt Strimmel tykt Flonel, og derpaa vikledes et stærkt Lærredsbændel stramt om hele Fjederen; Bændelets Ender syedes simpelthen sammen. Denne Bevikling har holdt sig fortrinlig; den er tilstrækkelig blød til at beskytte Haanden mod ubehagelige Tryk, den forhindrer, at Apparatet glider, og sidder efter liere Aars Brug lige saa fast som den første Dag. Det var os naturligvis meget magtpaaliggende, at de daglige Maalinger ikke skulde forstyrres ved tilfældige Beskadigelser af Haanden. Saadanne Uheld er selvfølgelig den Haand mest udsat for, der bruges mest; straks fra Begyndelsen blev det derfor aftalt, at Maalingerne skulde udføres med venstre Haand; kun Hr. P., der er kejthaandet, brugte bestandig den højre Haand. Børnene derimod, af Hvad der her er paavist for vore Dynamometre, gælder utvivlsomt for alle Apparater af den Slags, der ikke kan afpasses efter Haanden; deres Angivelser kan ikke sammenlignes. Det er derfor meningsløst at drage Sammenligningel’ mellem Trykværdier, der er fundne med forskellige Apparater af ubekendt Konstruktion, saaledes som Hoesch-Ernst har gjort (Das Schulkind in seiner korperlichen und geistigen Entwickelung, Leipz. 190(5). Af hans Tab. XVII fremgaar det, at Børn i Zurich i en Alder af 12- 13 Aar er i Besiddelse af en Trykkraft paa 20,5 Kg., medens Børn af samme Alder i New-York kun formaar at trykke 16,3 Kg. I det følgende vil det vise sig, at Børn hos os, selv af Københavns fattigste Folkelag, i nævnte Alder kan opvise en Trykkraft paa 36—37 Kg. Det er vel næppe troligt, at disse Tal angiver det virkelige Forhold mellem de paagældende Børn; Tallene er snarere kun et Ud- tryk for de anvendte Maaleapparaters Forskellighed.