Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne
Forfatter: R.H. Pedersen, Alfr. Lehmann
År: 1907
Forlag: Andr. Fred Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel. Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 76
UDK: 612 Sm.
DOI: 10.48563/dtu-0000165
D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, 7. Række, Naturvidensk. og mathem. Afd. IV. 2
Pris: 2 Kr. 45 Ø.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
156
32
er afsat som Abscisse. Den øversle Kurve fremstiller Lysstyrken, de fire nederste
de paagældende Forsøgspersoners Muskelkraft. Foruden den store aarlige Periode
viser Lysstyrken talrige mindre Svingninger; foreløbig betragter vi udelukkende
den aarlige Periode. Denne træder meget tydelig frem i Trykkurven for de ældre
Forsøgspersoner, L og P. Kurven L synker i Efteraaret indtil midt i December og
stiger saa igen, først langsomt, senere hurtigere indtil Slutningen af Juni. I Juli
og August aftager Muskelkraften igen for derefter at vokse hurtigt i September;
om Efteraaret tager den igen lidt efter lidt af. Det samme Billede viser Kurven P.
Den hurtige Stigning i Februar hidrører vel som ovenfor omtalt hovedsagelig fra
Øvelsen, men senere stiger Kurven langsomt indtil Midten af Maj, da P fik et An-
fald af tyfoid Feber, der udmattede ham i den Grad, at hans Muskelkraft over-
hovedet ikke mere naaede sin tidligere Værdi. Sænkningen indtræder derfor tid-
ligere end det formodentlig ellers vilde have været Tilfældet. Stigningen begynder
af Aarsager, som senere skal omtales, noget tidligere og er ikke saa brat som Stig-
ningen i Kurve L. Muskelkraftens Aftagen om Efteraaret er vel mindre udpræget,
men dog tydelig. Hos de yngre Individer, der endnu vokser, forekommer ingen
Formindskelse af Muskelkraften; hvor Kurverne L og P i længere Tid viser Sænk-
ninger, viser Kurverne I og K kun Stilstand. Kurven 1 svinger fra Midten af Juni
til Begyndelsen af September flere Gange op og ned, men stiger ikke; først i Sep-
tember hæver Kurven sig til et nyt Niveau, hvor den saa atter svinger op og ned.
Kurven K begynder efter Sommerferien i den samme Højde, som naaedes før Fe-
rien, og fra Begyndelsen af November til Slutningen af December er den en næ-
sten lige med Abscisseaksen parallel Linie.
Saa forskellige end Kurverne ved første Øjekast synes at være, viser de dog
altsaa i Virkeligheden de samme Forandringer (sml. Fig. 14, hvor kun de maaned-
lige Middelværdier er afsatte), som vi kan sammenfatte saaledes: Om Foraaret
stiger Muskelkraften gradvis; om Sommeren indtræder der en Stilstand hos de
yngre Individer, hos de ældre en Formindskelse. I September og Oktober vokser
den saa igen, for det meste pludseligt og stærkt; derefter holder den sig enten
konstant (hos de yngre Individer) eller aftager noget (hos de ældre Individer).
Hvorfor disse Forandringer ikke indtræder paa samme Tid for de forskellige Indi-
vider, skal senere undersøges; her rejser det Spørgsmaal sig: Er disse i Hovedsagen
overensstemmende Forandringer i Muskelkraften overhovedet afhængige af Lysstyrken?
Saa meget er umiddelbart indlysende, at Muskelkraftens Forandringer ikke
alene kan skyldes Lysstyrken, da de to Fænomeners Variationer ikke stemmer helt
overens. Dersom Lysstyrken var den eneste Aarsag til en aarlig periodisk Varia-
tion, saa vilde Muskelkraftens Stigning sandsynligvis ikke alene vare hele Somme-
ren, men endog lidt længere, idet de kemiske Forandringer, som Lyset har
fremkaldt, ikke straks kan forsvinde, naar Lysstyrken begynder at aftage. Men nu
ser vi, at Muskelkraften slet ikke vokser om Sommeren, men at derimod en ny
Vækstperiode begynder i September og Oktober, længe efter, at Lysstyrken er be-
gyndt at aftage. Denne Ejendommelighed kunde let forklares under den Forud-