Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne
Forfatter: R.H. Pedersen, Alfr. Lehmann
År: 1907
Forlag: Andr. Fred Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel. Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 76
UDK: 612 Sm.
DOI: 10.48563/dtu-0000165
D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, 7. Række, Naturvidensk. og mathem. Afd. IV. 2
Pris: 2 Kr. 45 Ø.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
157
sætning, at der gaves en anden Faktor, der indvirker skadeligt paa Muskelkraften,
og som er særlig virksom om Sommeren, men forsvinder om Efteraaret. Men et
saadant Fænomen kender vi. Varmen naar sit Maximum i Maanederne Juni til
August, aftager igen om Efteraaret og er efter dagligdags Erfaring ikke særlig gun-
stig hverken for den legemlige eller sjælelige Arbejdsevne. Det skal derfor være
vor næste Opgave at undersøge, om Varmen virkelig udøver en saadan Indflydelse,
og specielt, om Muskelkraftens Stigning om Efteraaret stedse indtræder samtidig
med en Aftagen af Temperaturen.
Før vi imidlertid gaar over hertil, inaa det endnu undersøges, om de mindre,
uregelmæssige Svingninger i Lysstyrken formaar at udøve en paaviselig Indflydelse
paa Muskelkraften. Fig. 5 viser, at dette gennemgaaende ikke er Tilfældet. Der
findes vel nu og da Overensstemmelser mellem Variationerne i Trykkurverne og
Lysstyrken, men hyppigere gaar Svingningerne i modsat Retning. Kun Kurven I
danner en Undtagelse fra Begyndelsen af April til Midten af Juli, i hvilken Tid
denne Kurves Stigninger og Sænkninger er i fuldstændig Overensstemmelse med
Lysstyrkens. Kurven I hidrører imidlertid fra en kvindelig Forsøgsperson, til
hvis aandelige Arbejdskraft der paa Grund af forestaaende Eksamen stilledes de
største Fordringer. Muskelkraftens Afhængighed af Lysstyrkens uregelmæssige
Variationer synes altsaa at være betinget af en vis Udmattelse, en Antagelse, der
bliver endnu mere sandsynlig ved den Omstændighed, at de partielle Minima i
den omtalte Periode hyppig ligger i Nærheden af Menses.
7. Muskelkraftens Afhængighed af Temperaturen.
Allerede paa Grundlag af sine første i Aaret 1904—5 een Gang om Ugen an-
stillede Maalinger kunde Pedersen paavise, at den paa ingen Maade trykkende
Sommervarme i København udøver en hæmmende Virkning paa Muskelkraften.
For ikke at bebyrde Redegørelsen heraf med store, lidet overskuelige Talrækker
giver vi her kun en grafisk Fremstilling af disse Maalinger. I Fig. 6 er de tre
øverste Kurver Trykkurverne for de undersøgte Skoleklasser; hver Klasse er be-
tegnet med de paagældende Elevers Alder (10—11, 11—12 og 13—14 Aar). Punk-
terne, der angiver de maalte Værdier, er betegnede ved smaa Cirkler. Den nederste
Kurve fremstiller Måximumstemperaturen, idet de daglige Værdier, maalte paa
Landbohøjskole!! i København, er forenede til Middeltal for Perioder paa syv Dage,
og disse Middeltal er beregnede saaledes, at den sidste Dag i hver Periode er den
Dag, paa hvilken Maalingen af den yngste af de tre Klasser fandt Sted; i Fig. 6 er
de afsatte paa disse Dage.
Det ses let af Fig. 6, at en høj Temperatur formindsker Muskelkraften. I Be-
gyndelsen, i Juni Maaned, stiger alle Klassers Muskelkraft med aftagende Tem-
peratur. Denne første Stigning kan vel delvis hidrøre fra Øvelse, men at der ikke
kan tilskrives en saadan sporadisk Øvelse, foraarsaget ved fire ugentlige Tryk,
nogen stor Virkning, fremgaar tydeligt af Fig. 4. I hvert Fald kan Øvelsen ikke
I). K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IV. 2.
21