Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

styrken til Trods for den lave Temperatur, og denne Vækst varer ved, indtil den høje Temperatur i Sommermaanederne Juni—August foraarsager en Stilstand. Med Temperaturfaldet i September begynder Muskelkraften atter at tiltage; og i Begyn- delsen af November indtræder paa Grund af den ringe Lysstyrke og lave Tempera- tur igen en Stilstand eller endog en Tilbagegang. Muskelkraften paavirkes i Foraarshalvaaret af Lufttrykket saaledes, at den svinger op og ned med dette. I Efteraaret derimod indtil henimod Slutningen af No- vember er Muskelkraften uafhængig af Lufttrykket. Den pludselige Overgang fra Havets Niveau til en Højde, hvor Lufttrykket er omkring 90 mm. lavere, har ingen paaviselig Indflydelse paa Muskelkraften; denne paavirkes heller ikke i kon- stant Retning under et varigt Ophold i nævnte Højde. Derimod indtræder der. ved Tilbagekomsten til Havets Niveau en efter Temperaturforholdene mere eller mindre betydelig Stigning af Muskelkraften. Idet vi nu vil gøre Forsøg paa at forklare disse Resultater, begynder vi bedst med Varmens Virkning, der volder os de mindste Vanskeligheder. Det er nemlig bekendt af talrige fysiologiske Undersøgelser, ligesom det ogsaa er en Erfaring fra det daglige Liv, at Vævene og især Nerverne og Musklerne hos de varmblodede Dyr kun er i Besiddelse af deres maximale Ydeevne ved en ganske bestemt Tempera- tur. Der kan derfor ikke være Tvivl om, at Legemstemperaturen kun behøver at svinge nogle faa Tiendedele af en Grad for at foraarsage en Nedgang i den maxi- male Trykkraft, der maaltes ved vore Forsøg. At saadanne af den ydre Tempera- tur afhængige Svingninger i Legemstemperaturen kan forekomme, har allerede længe været bekendt1) og ved talrige Maalinger har vi fundet, at de virkelig finder Sted, i alt Fald hos Forsøgspersonen L. Under Opholdet i Højfjeldene, hvor Sove- kammerets Minimum gik ned til 7°, og Dagens Maximum næppe naaede 12°, svin- gede Temperaturen i Rectum om Morgenen Kl. 8 mellem 36,4 og 36,5°; i de første Dage efter Tilbagekomsten til København var Sovekammerets Minimumstemperatur 22°, og Legemstemperaturen steg straks til 36,6°, og en Uge senere svingede den mellem 36,7° og 36,9°. Hos de andre Forsøgspersoner, hvis Optimumstemperatur ikke ligger inden for saa snævre Grænser som L’s, er Legemstemperaturens Varia- tioner sandsynligvis ogsaa mindre. Svingninger paa nogle faa Tiendedele af en Grad er dog sikkert store nok til at formindske den maximale Trykkraft. Det er derfor let at forstaa, at baade Sommervarmen og Vinterkulden virker hæmmende paa Muskelkraften. Lige saa let forstaar vi et andet Fænomen, nemlig Muskelkraftens Stigning ved Overgang fra Højfjældenes tyndere Atmosfære til Havets Niveau. Der hersker nemlig ikke længere Tvivl om, at den fortyndede Lufts lavere Ilttryk kompenseres derved, at Blodets Hæmoglobinmængde forøges2). Foretages nu Tilbagerejsen til Havets Niveau i nogle faa Dage, saa kan Hæmoglobinmængden ikke straks gaa ned Tigerstedt: Die Wårmeokonomie des Korpers. Nagel’s Handbuch. Bd. 1, S. 570. 2) Bohr: Blutgase u. respir. Gaswechsel. Nagel’s Handb. Bd. 1, S. 213. Zuntz: Hohenklima u. Berg- wanderungen. 1906. S. 201.