Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne
Forfatter: R.H. Pedersen, Alfr. Lehmann
År: 1907
Forlag: Andr. Fred Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel. Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 76
UDK: 612 Sm.
DOI: 10.48563/dtu-0000165
D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, 7. Række, Naturvidensk. og mathem. Afd. IV. 2
Pris: 2 Kr. 45 Ø.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
177
til det normale, og Individet besidder altsaa mere Hæmoglobin end egentlig nød-
vendig ved det større Ilttryk. Oxydationen af Vævene foregaar derfor livligere end
under normale Omstændigheder, og dette medfører bl. a. en Forøgelse af Tryk-
kraften. Dette Overskud af Hæmoglobin maa imidlertid snart forsvinde; thi der
gaar stadig et betydeligt Antal røde Blodlegemer til Grunde, og naar der under det
forandrede Lufttryk dannes et mindre Antal nye, saa maa Blodet altsaa efterhaan-
den blive fattigere paa Hæmoglobin. Hvis man her af Forandringerne i Muskel-
kraften tør slutte sig til Hæmoglobinmængden, saa er denne allerede efter faa Uger
reduceret til det normale.
Ved talrige Undersøgelser er det endvidere bevist, at Forøgelsen af de røde
Blodlegemers Antal under tilstrækkelig lavt Lufttryk allerede kan paavises efter 24
Timers Forløb1). Det er derfor let forstaaeligt, at det lave Lufttryk ved vore For-
søg ikke har haft nogen formindskende Indflydelse paa Muskelkraften, da Opstig-
ningen fra Havets Niveau til en Højde af 960 m. i det mindste fordrede 36 Timer
og den første Maaling i denne Højde først fandt Sted den følgende Morgen. Det
formindskede Lufttryk kan altsaa allerede i denne Tid være blevet kompenseret
ved et større Hæmoglobinindhold.
Om Lysstyrkens fysiologiske Virkninger ved vi kun lidt. Som det allerede
blev fremhævet i Indledningen, mente Finsen at have fundet, at Hæmoglobinmæng-
den varierer periodisk med Lysstyrken, saa at den har sit Maximum i September
og sit Minimum i December. Imod dette Resultat er der gjort talrige Indvendin-
ger 2). Men Zuntz gør opmærksom paa, at Resultaterne af slige Undersøgelser kan
paavirkes saa meget af ydre Omstændigheder, at hverken positive eller negative
Resultater egentlig er overbevisende. Finsens Resultat kan altsaa meget godt være
rigtigt, og som foreløbig Hypotese til Forklaring af andre Fakta maa det i alt Fald
være tilladt at antage, at Hæmoglobinmængden vokser med Lysstyrken. Fremdeles
maa det anses som godtgjort, at en større Hæmoglobinmængde forøger det neuro-
muskulære Systems Ydeevne. Vi har jo nemlig set, hvorledes en større Trykkraft
efter et længere Ophold i fortyndet Luft stedse indtræder som Følge af det der op-
naaede Overskud af Hæmoglobin. Naar vi altsaa gaar ud fra den Antagelse, at
Blodets Hæmoglobinindhold varierer periodisk med Lysstyrken, da maa det ogsaa
ventes, at Trykkraften er underkastet en analog aarlig Variation. Men dette er jo
netop Tilfældet; Muskelkraften opviser den samme aarlige Periode som Hæmo-
globinmængden efter Finsen (Fig. 1 A), kun med den Undtagelse, at Muskelkraftens
Maximum paa Grund af Varmens Virkning indtræder noget senere.
Ved Hjælp af den opstillede Hypotese kan vi endvidere let forklare den Ejen-
dommelighed, at Muskelkraften i Efteraaret viser sig uafhængig af Lufttrykket, i
Foraaret derimod afhængig deraf. Jo større nemlig Hæmoglobinmængden er, desto
lettere bliver Organismen til Trods for de daglige Svingninger i Lufttrykket for-
synet med det nødvendige Kvantum Ilt. Om Efteraaret, i hvilken Tid Hæmo-
x) Zuntz: Anf. St. S. 175 —176.
2) Bie: Lysets Anvendelse i Lægevidenskaben. Kbnh. 1904, S. 68.