Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

 199 saavel af de øjeblikkelige meteorologiske Forhold som af talrige andre Tilfældig- heder. For saa vidt som muligt at eliminere alle disse Tilfældigheder har vi først af Middelværdierne for de otte Skoleklasser for hver Maaned beregnet Median- eller Centralværdier efter Galton’s Metode1); disse Værdier er opførte i Tab. 19 i Rækken Tal). 19. ■ Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Febr. Marts April Maj Juni Ass. 518 521 559 528 618 555 612 549 642 553 (Ass.) 530 542 558 580 585 582 588 597 Ass. I Fig. 7 er de afsatte som Ordinater og forbundne ved punkterede Linier. Vær- dierne svinger, som det ses, op og ned fra Maaned til Maaned; der fremtræder dog en Lovmæssighed, naar Værdierne udjævnes een Gang efter Lign. 4. Vi faar da Værdierne (Ass.) i Tab. 19, der bestemmer den fuldtoptrukne Kurve Ass. i Fig. 7. Denne Kurve afviger fuldstændig fra Muskelkraftens, idet den viser Stilstand i Fe- bruar og Marts, men derimod en stærk Tilvækst i November og December. Denne Forskydning af Stilstandsperioden kan dog være en ren Tilfældighed, der kan skyldes een eneste fejlagtig Værdi. Den i Januar fundne Værdi er nemlig, som det fremgaar af Tab. 19, overordentlig stor; den overgaas kun af Værdien for Maj. Det er følgelig ikke usandsynligt, at denne Værdi for Januar er bleven saa stor paa Grund af tilfældige gunstige Omstændigheder, men dette er fuldstændig tilstrække- ligt til at hidføre en falsk Stilling af Stilstandsperioden. Havde man f. Eks. i Ja- nuar fundet 580 i Stedet for 618 — og denne Værdi vilde da blot overskrides af to andre — saa vilde den udjævnede Kurve vise en Stilstand i Nov. og Dec., men derimod en Stigning i Jan., Febr. og Marts og altsaa stemme nøje med Muskel- kraftens Kurve. Da det af Værdiernes stærke Svingninger fra Maaned til Maaned fremgaar, at disse Maalinger er behæftede med store tilfældige Fejl, hvis Størrel- ser ikke kendes, og da een eneste fejlagtig Værdi faktisk er tilstrækkelig til fuld- stændig at forandre Kurvens Form, saa kan vi altsaa ikke drage nogen Slutning af disse Maalinger. 14. Slutning. De sidst omtalte Undersøgelser over Hukommelsen trænger sikkert i høj Grad til en nærmere Prøve. Men for at saadanne Maalinger overhovedet skal have nogen Værdi, maa de helst anstilles dagligt, i alt Fald meget hyppigere end Lob- sien’s Forsøg. Desuden kan der utvivlsomt ogsaa ved et hensigtsmæssigt Valg af Metoden opnaas mere indgaaende Resultater. Ved Masseundersøgelser er de erin- drede Leds Metode om end ikke den eneste mulige, dog i hvert Fald den nemmeste og bekvemmeste; mindre heldigt er det dog, som Lobsien gjorde det, at an- vende Rækker af bekendte Ord, fordi talrige Biassociationer derved paa ubekendt Natural Inheritance. London 1889. S. 35 — 70, 26”