Samfundets Pligter Ligeoverfor Kunstindustrien

År: 1889

Forlag: Trykt hos Chr. Nielsen

Sted: Randers

Sider: 21

UDK: 745

Tale

holdt ved Randers tekniske Skoles Aarsfest

den 7de April 1889

af

Borgmester, Kammerjunker G. C. V. H. v. Stemann.

(Trykt som Manuskript.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 28 Forrige Næste
17 Malerkunsten og Billedhuggerkunsten har Staten dog gjort noget mere, idet den har kjøbt udførte Arbejder. Paa dette Omraade er det saa haandgribeligt, at en Udvikling af Kunsten er umulig uden Bestillinger. Derimod savnes i høj Grad Anvendelsen af Statsmidler paa Arkitekturen og paa Kunstindustrien. Og Arkitekturen er dog et Omraade, som ligger Staten saa nær. Malerier knude man undvære, men Bygninger for visse Admini- strationsgrene eré uundværlige. Ethvert Beløb, der anvendes paa Malerier, hvor lille det end er, fremmer dog direkte Kunsten. Bygninger kan man derimod uden at skade deres Brugbarlied og uden derved at forvolde nogen øjeblikkelig synlig Skade, fremstille paa den allersletteste og allerbilligste Maade. Her er det Punkt, hvor der bør tages alvorlig fat. Det, som det ved de her omtalte Bygninger gjælder om, er ikke blot at skafte Rum, hvor det overhovedet er muligt for vedkommende Autoritet at arbejde, men det maa erindres, at Byg- ningen i sig skal være Legemliggjørelsen af Statstanken. Hvorfor byggede man de højtstræbende Domkirker? Disse Tage og Gavle, disse Taarne, som stolt stige til Vejrs, vare ikke nødvendige for at skaffe et Forsam- lingsrum for et vist Antal Mennesker. Og tror man da, at Menneskene nu ere ædrueligere og fornuftigere, at Lovens Kundgjørelse er tilstrækkelig til at indpræge Statsmagtens moralske Betydning i Gemytterne? Den Kapital, der af Staten anvendes til at lade de offentlige Bygninger frem træde i arkitektonisk skjønne Former, er ingenlunde udgivet til Luxus, men er anbragt for det Bedste, som Menneskeheden ejer: for at værne om Sandsen for Lovlighed, for Orden og for Agtelsen lige- overfor Autoriteterne. Opgaven er naturligvis ikke let, naar det drejer sig om at tilfredsstille et helt Folk. Men man maa huske paa, at det ikke er Meningen, at Alt altid skal