Samfundets Pligter Ligeoverfor Kunstindustrien

18 bygges og indrettes paa den dyreste Maade. Det kan meget godt lade sig gjøre, at man ved større Bygge- foretagender lægger særlig Vægt paa Fagaden og giver Side- og Mellembygninger en tarveligere Udstyrelse. I mange Tilfælde kan ogsaa Valget af Byggepladsen spille en Rolle. En mindre pragtfuld Bygning kan ofte gjøre større Virkning, naar den ligger for Enden af en Hovedgade, saaledes at denne fører lige hen imod den, end en pragtfuldere Bygning i en Sidegade. Her tænkes i det Hele taget ikke blot paa store Bygninger, nej, selv det mindste Vogterhus burde være præget af den samme kunstneriske Sands. Netop saa- danne smaa Bygninger kunne bedst ødelægge, men ogsaa bedst uddanne den offentlige Smag. Det samme er Tilfældet med en Mængde Ting udenfor Bygningerne, med Gittere, Bænke, Broer, Gadelygter, Plakattavler, Alt dette burde i sig være Vidnesbyrd om, hvad hvert dertil fornødent Haandværk til enhver Tid formanede at fremstille som det bedste Arbejde. Ogsaa Springvand give en fortrinlig Lejlighed til Tilvejebringelse af offentlige Kunstværker og det endog med forholdsvis ringe Bekostning. I saa Henseende staa vi langt tilbage for Udlandet. Rom, London, Bern, Basel, Rothenburg, store saavelsom meget smaa Byer, have torstaaet at frembringe et livligt Indtryk ved karakteristiske Springvand- Her kan ogsaa nævnes offentlige Hvilepladser. Rom havde sit af Søjlehaller omgivne Forum, i Middelalderen og Renaissancen opførtes i Italien rummmelige Loggier og i Nordeuropa anbragtes langs med Husenes Stueetage Buegange, under hvilke man kunde færdes trods Regn og stærkt Solskin. Desuden stod Kirkerne aabne fra Daggry. Men den umaadelige Udstrækning, vor Tids Hovedstæder have faaet, gjør, at man nu i langt større Grad trænger til saadanne Haller, der kunne yde Læ