Samfundets Pligter Ligeoverfor Kunstindustrien

4 Snedker; men skal f. Ex. Kunstsmeden lave et Gitter, saa lader han en Billedhugger modellere Pillerne, og Kunstsnedkeren henvender sig til en Arkitekt for at faa Udkast til Møbler. Drejer det sig nu om Gjenstande, der høre til det Indre af en Bygning, staar de i saa nøje Sammenhæng med Arkitekturen, at der ikke kan være Tale om at skille dem ad. Det undrer os da heller ikke, at man forskjellige Steder paa Kunst- udstillinger nu ogsaa kan finde fremragende kunstindu- strielle Gjenstaude; thi det er kun et Bevis paa, at man stræber efter at drage den rette Grændse og at give det tilbage til Kunsten, som tilhører Kunsten. Da den kunstindustrielle Bevægelse for nu omtrent en Menneskealder siden begyndte i Nordeuropa, gjorde den Opfattelse sig gjældende, at Kunst og Videnskab skulde nedlade sig til at laane Haandværket noget af sin overflødige Kraft. Denne Opfattelse fremtræder ogsaa i vor Lov af 31. Marts 1864 om Eftergjørelse af Kunstværker, i hvilken forbydes Eftergjørelse af Kunstværker, men tillades Haandværkere og Fabrikanter at benytte dem som Forbilleder ved Forarbejdelsen af Brugsgjenstande og til disses Udsmykning. Man tænkte sig Forholdet mellem Kunst og Haandværk som et rent udvortes og ansaa saaledes en Brevpresser eller et Uhr for tilstrækkelig forædlet, naar derpaa fandtes en kjæmpende Amazone eller Thorvaldsens døende Løve, og som Exempler paa Kunstnere, der havde deltaget i Haandværket, nævnede man Rafael, Holbein og Diirer. Man glemte imidlertid, at disse Kunstneres Deltagelse i saa Henseende ikke blot bestod i, at enkelte løsrevne Stykker af deres Billeder af Guldsmede eller Bronce- støbere vare benyttede til Dekoration af Haandværks- gjenstande, men at de leverede fuldstændige Udkast til saadanne. Albrecht Diirer malede ikke blot det berømte Billede af Treenigheden, men han tegnede ogsaa Rammen