ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
Èô co I 261 Queneller af Oxekjød, 2. * Quenelles pour relevé. Til 20 Personer. 1 Pund Kjødf'ars, 5 Æggeblommer, */2 Pot Fløde, Pot revet Brød. Kjødfarsen blandes med Æggeblommer, Fløde og Brød ; heraf formes Queneller, der koges i Bouillon, som derpaa jevnes og anvendes som Sauce, naar det er nødvendigt. Queneller af Marv. Quenelles à la moelle pour potage. Til 16 Personer. 1I2 Pund Oxemarv, .3 Æg, 30 Kvint Hvedebrød, Mel, Bouillon, Salt, 1 Skefuld hakket Persille, Muskat. Hvedebrødet blødes i Bouillon, Marven smeltes, sies og blandes med Brødet, Æggene piskes og tilsættes sammen med Krydderierne; skulde Dejgen være for løs, tilsættes ogsaa lidt Hvedemel. Smaa Queneller heraf koges i Bouillon og serveres. Queneller med Champignoner. Boudins de volaille. Hønsefars, stuvede, hakkede Champignoner, spansk Sauce, piskede Æg, Smør. Farsen, Saucen og Champignonerne blandes, og smaa Dele af Mas- sen lægges op paa et melbestrøet Bord, formes runde, udklappes derpaa med et Knivsblad og lægges i kogende, saltet Vand, til de blive faste. Serveres paa sammenfoldet Serviette. Queneller af Fisk. * Quenelles de poisson. Fiskefars. Farsen lægges i en Papirstragt og trykkes ud for neden; formes i passende Størrelse i en flad Kasserolle, hvori Quenellerne derpaa koges i Bouillon. Serveres i Supper. Boller. Et gammelt Navn og en gammel Anretning. De beredes i Almin- delighed uden Kjød og adskille sig derved fra Queneller og Frikadeller. Man lagde i gamle Dage stor Vægt paa deres Tilberedning; Suppebollerne skulde være kunstnerisk lavede, line og lette samt krydrede med Karde- momme, Muskatblomme, Citron eller andet. Der var mangen Husmoder, som betragtede dem som en Maalestok for det Trin, hvorpaa Madlavningen i vedkommende Hus stod, og enhver gjorde derfor sit bedste. Skjøndt de ikke ere fuldt saa moderne som Quenellerne, benyttes de