ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
654 GRØNSAGER. Vælske Bønner med Smør. * Pillede vælske Bønner, Salt, smeltet Smør, hakket Persille. Skallen tages af Bønnerne; de lægges i kogende saltet Vand, tages op, naar de ere færdige, løbe af paa et Dørslag, anrettes og overhældes med smeltet Smør, blandet med hakket Persille. Serveres til Kjød- eller Flæskeretter. ^Erter. Lat. Pisum sativum. Fr. Pois. Ærterne menes at stamme fra Asien og vare kjendte baade af Græ- kerne og Romerne, thi de omtales baade af Homer og Horats, som i sine Satirer omtaler dem som en almindelig Spise, idet han lader den hjem- vendende Arbejder sige: «Til Hjemmet begiver jeg mig og til Fadet, der er topfyldt med Ærter og Løg». De grønne Ærter blive altid ansete som finere end de gule, men det er navnligt de tidlige Sorter, som have Værdi for det finere Taffel, thi de sildige blive først og fremmest for almindelige og dernæst for tykskallede. Havekunsten har dog fundet Udveje til at have unge Ærter paa de forskjellige Tider ved at saa flere Gange. Som de bedste til Avling hos os anses de engelske Marværter, og blandt disse ere Knights, Marrow, Champion of England og Prince of Wales de mest yndede. Hvis Grønærter ikke skulle tabe deres friske Smag, maa de være frisk plukkede og bælgede samt koges hurtigt. Hvis de ikke skulle bruges strax, bør de gjemmes pillede, og man maa da sørge for, at de ikke ligge sammenbunkede i dybe Kar, hvorved de kunne tage Varme og miste deres søde Smag. I Sydrusland tørres de grønne Ærter og udgjøre en ikke ubetydelig Handelsvare, men efter at de franske hermetisk henkogte ere komne i Handelen til en billigere Pris end forhen, ere de russiske overfløjede og spille kun deres Vinterrolle i tarveligere Husholdninger. I de senere Aar have ogsaa vi faaet indenlandske konserverede Ærter, som gaa i Handelen og vel for- tjene Opmærksomhed, endskjøudt Ærternes Avling og Indsamling endnu lader meget tilbage at ønske. De tørre gule Ærter staa fremdeles i høj Kurs hos os, og deres Værd anerkjendes endog af Gourmander. Om saa- danne Markærter, som længe have ligget til Tørring i Solen, gjælder i endnu højere Grad, hvad der er sagt om Bønner, -nemlig, at Skallerne ere ufordøjelige. Af alle Sorter Ærter anses Kaffeærten (Cicer arietinwm) for den kraftigste, og Ørkenrejsende forsyne sig gjerne med den. Dens behagelige Smag og dens Næringsværdi har gjort den almindeligt bekjendt, og i Spanien er den under Navn af garbanzos en staaende Ret, ikke blot blandt de arbejdende Klasser, men ogsaa blandt de allerhøjeste.