70
BOBOETS GLÆDER.
saucier de la maison de Condé«, som Carême kalder ham, for at lære
Saucens Mysterier, derpaa til Hr. Asne, hvor han studerede de kolde
Retter, »les belles partiesfroides«, og tog endelig sin »Afgangsexamen«
hos Robert l’Ainé, »Professor i l'élégance moderne«.
Man kappedes om at faa denne fuldendte Artist i sin Tjeneste, og
Halvdelen af Europas Regenter friede til ham. Endelig lod han sig over-
tale til at blive Chef de cuisine hos den daværende Regent Georg IV,
mod en aarlig Løn af 1000 Pund Sterling (18000 Kroner), men lian forlod
sin Plads nogle Maaneder efter, da han fandt Husholdningen alt for bor-
gerlig. Det fortælles, at der i den Tid, han var saa nedladende at opholde
sig i Carlton House, blev betalt utrolige Summer for hans Postejer paa
anden Haand, det vil sige, efter at de havde været fremsatte paa Regentens
Bord og figureret der.
Kejserne af Rusland og Østrig gjorde ham mange glimrende Tilbud,
men forgæves. »Mon âme toute française«, siger han, »ne peut vivre
qu'en France«, og det endte med, at han tog Ansættelse hos Baron
Rothschild i Paris, der paa en værdig Maade hævdede sit Navn som
Pengefyrste.
Vi ville her unde Læserne den Fornøjelse at blive bekjendte med
den Beskrivelse, som Lady Morgan selv har givet af en Diner, anrettet af
Carême paa Baron Rothschilds Landsted.
»Det var med en vis Bevægelse, jeg hørte de Ord udtale: »Madame
est servie«. Vi begave os til Spisesalen, ikke saaledes som i England efter
den »røde Bogs« Forskrifter, men efter den nationale Høfligheds Lov, der
foreskriver, at man først og fremmest skal vise de fremmede Opmærk-
somhed. Aftenen var yderst lummer og til Trods for venetianske Jalousier
og aabne Verandaer var Luften dog forfærdeligt trykkende i de Værelser,
vi maatte passere. Et Maaltid selv i det største af dem vilde være for-
bundet med megen Ulempe, da Heden var saa stærk, men jeg fandt snart,
at der i saa Henseende intet var at befrygte. Spisesalen var opført i en
Orangelund, aldeles adskilt fra den egentlige Beboelse. Den bestod af en
smagfuld, aflang Pavillon af græsk Marmor, prydet med Vandspring, der
kastede deres funklende Straaler op i Luften og udbredte en behagelig
Kølighed. Den smukke og indbydende Dessert var malerisk ordnet paa
Bordet og duftede i fuldstændig- Harmoni med den behagelige Plads og
Aarstiden. Intet poleret Guld gjenspejlede den pragtfulde Solnedgang,
intet glimrende Sølv blændede Øjet; kun Porcelæn, der ved sin Skjønhed
og Skørhed er langt kostbarere end ædle Metaller — hver Tallerken et
Maleri — i Forbindelse med den Karakter af yppig Enkelhed, som herskede
overalt, viste, hvor rigtigt Festarrangøren havde opfattet hele Stedets egent-
lige Karakter.
Hvis man skulde kunne vise Retfærdighed mod en Middag som
den, der blev serveret her, maatte man have lige saa grundigt Kjendskab
til Kunsten, som den, der havde arrangeret Middagen. Hvad der navnlig