ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
70 BOBOETS GLÆDER. saucier de la maison de Condé«, som Carême kalder ham, for at lære Saucens Mysterier, derpaa til Hr. Asne, hvor han studerede de kolde Retter, »les belles partiesfroides«, og tog endelig sin »Afgangsexamen« hos Robert l’Ainé, »Professor i l'élégance moderne«. Man kappedes om at faa denne fuldendte Artist i sin Tjeneste, og Halvdelen af Europas Regenter friede til ham. Endelig lod han sig over- tale til at blive Chef de cuisine hos den daværende Regent Georg IV, mod en aarlig Løn af 1000 Pund Sterling (18000 Kroner), men lian forlod sin Plads nogle Maaneder efter, da han fandt Husholdningen alt for bor- gerlig. Det fortælles, at der i den Tid, han var saa nedladende at opholde sig i Carlton House, blev betalt utrolige Summer for hans Postejer paa anden Haand, det vil sige, efter at de havde været fremsatte paa Regentens Bord og figureret der. Kejserne af Rusland og Østrig gjorde ham mange glimrende Tilbud, men forgæves. »Mon âme toute française«, siger han, »ne peut vivre qu'en France«, og det endte med, at han tog Ansættelse hos Baron Rothschild i Paris, der paa en værdig Maade hævdede sit Navn som Pengefyrste. Vi ville her unde Læserne den Fornøjelse at blive bekjendte med den Beskrivelse, som Lady Morgan selv har givet af en Diner, anrettet af Carême paa Baron Rothschilds Landsted. »Det var med en vis Bevægelse, jeg hørte de Ord udtale: »Madame est servie«. Vi begave os til Spisesalen, ikke saaledes som i England efter den »røde Bogs« Forskrifter, men efter den nationale Høfligheds Lov, der foreskriver, at man først og fremmest skal vise de fremmede Opmærk- somhed. Aftenen var yderst lummer og til Trods for venetianske Jalousier og aabne Verandaer var Luften dog forfærdeligt trykkende i de Værelser, vi maatte passere. Et Maaltid selv i det største af dem vilde være for- bundet med megen Ulempe, da Heden var saa stærk, men jeg fandt snart, at der i saa Henseende intet var at befrygte. Spisesalen var opført i en Orangelund, aldeles adskilt fra den egentlige Beboelse. Den bestod af en smagfuld, aflang Pavillon af græsk Marmor, prydet med Vandspring, der kastede deres funklende Straaler op i Luften og udbredte en behagelig Kølighed. Den smukke og indbydende Dessert var malerisk ordnet paa Bordet og duftede i fuldstændig- Harmoni med den behagelige Plads og Aarstiden. Intet poleret Guld gjenspejlede den pragtfulde Solnedgang, intet glimrende Sølv blændede Øjet; kun Porcelæn, der ved sin Skjønhed og Skørhed er langt kostbarere end ædle Metaller — hver Tallerken et Maleri — i Forbindelse med den Karakter af yppig Enkelhed, som herskede overalt, viste, hvor rigtigt Festarrangøren havde opfattet hele Stedets egent- lige Karakter. Hvis man skulde kunne vise Retfærdighed mod en Middag som den, der blev serveret her, maatte man have lige saa grundigt Kjendskab til Kunsten, som den, der havde arrangeret Middagen. Hvad der navnlig