ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
951 ____________________________ KONFEKT. være saa tyk, at den falder tilbage i en Draabe, naar man dypper en Pind ned deri, og strax løfter den op. I en med en Tud forsynet Karamel- øse (Fig. 271) røres Massen over Ilden uden at koge, indtil den begynder at blive tynd, hvorpaa den forsigtigt hældes op i Draaber af en Ærts Stør- relse paa en skraat stillet Sten, en Blikplade eller et Ark hvidt Papir; hvis Sukkeret imidlertid afkøles, maa det varmes op. Pastillerne løsnes fra Papiret ved at bestryge dets Underside med en fugtig Svamp, tages af med en Kniv, lægges i Glas og gjemmes paa et tørt Sted. Morseller (morselli). Naar den ovennævnte Pastilmasse med Til- sætning af Essens eller Krydderier koges og gjennemarbejdes, medens den er koghed, saa at Sukkerets Krystallisation forhindres, faas en kornet Masse, som hældes op i smaa Forme af Metal eller Papir. Fondant. Naar Sukkermassen koges og hurtigt, men dog ikke fuldstændigt, afkøles og derpaa gjennemarbejdes, bliver den tykke Masse blød og lidt efter lidt næsten flydende, men efter nogle Øjeblikkes Forløb stivner den paa ny og er da fin og lind som en Pomade, hvad den ogsaa blev kaldt i Begyndelsen, da man anvendte den. Den regnes nu til vor bedste Konfekt, men smelter saa let, at den opløses af Haandens Varme, hvorfor Sager, der ere tillavede heraf, i Almindelighed kandiseres for at kunne bevare deres Form. Dragée. Anvendes ved Tilberedning af de saa kaldte hvide Mand- ler, Sukkergryn m. m. Til 3 Pund Mandler tages 1 */2 Pund Sukker. Mandlerne lægges i en Kobberkjedel over en Glødild og omrøres, indtil de alle ere lige gjennemvarmede; Sukkeret koges for sig til «Sejt Sukker» (se Side 948), nogle Skefulde heraf hældes over Mandlerne, som omrystes; naar det er tørt, tilsættes paa ny nogle Skefulde, og man bærer sig ad ligesom før. Naar det er gjentaget 6 à 8 Gange, strøs en Spiseskefuld fint stødt Sukker over Mandlerne, som omrøres, indtil de ere tørre. Nu fort- sættes Paafyldningen med det klare Sukker, noget fortyndet, indtil Mand- lerne ere overtrukne med en hvid og’ aldeles glat Skal. - Nøddekjærner, Ivomnicii Fennikel Off Anis ovcrsukrøs paa samme Alaadc; Ho sidste orc kjendte under Navnet Sukkergryn. Brændte Mandler (pralines'). Det franske Navn er afledt af Praslin, Konditor hos Marskalk du Piessis. — 3 Pund Mandler, 3 Pund fint, stødt Sukker, Lakmusfarve, stødt Vanille eller Kanel. — Man udsøger smukke Mandler, der gnides godt af i et Klæde; Sukkeret fugtes med Vand, hæl- des i en Kjedel, sættes over en Glødild og- omrøres; Mandlerne og noget Lakmus tilsættes under fortsat Omrøring. Naar Blandingen er kogt op en Gang, tages Lakmusen op og Farven trykkes ud, hvorpaa Mandlerne koges, indtil det begynder at smelte; løftes da af, Vanille eller Kanel blandes i,