Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898
Forfatter: Cordt Trap
År: 1900
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 72
UDK: IB 331.2
Udgviet Af Københavns Kommunalbestyrelse
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XX
Efterat denne Indledning var trykt, foreligger Statsbureauets Publikation om Arbejdsløn
samt Svende- og Lærlingeforhold ifølge Haandværks- og Industritællingen af 1897. Denne
Statistik er foretagen paa Grundlag af en Undersøgelse af det samlede Lønningsbeløb, som udbe-
taltes til Svende, Lærlinge og Arbejdsmænd i den tredje Uge af Maj Maaned 1897. En Sammen-
ligning af Resultaterne af de to Undersøgelser, der i deres Fremgangsmaade have fulgt højst
forskellige Veje, giver Anledning til følgende Bemærkninger, idet man maa have for Øje, at Statistisk
Bureau har oplyst den samlede ugentlige Arbejdsfortjeneste, omfattende samtlige dennes Ele-
menter: Dagløn, Akkord og Overarbejde, hvilke i vor Undersøgelse ere holdte ude fra hinanden.
Hvad først Svendelønnen angaar, da falder Statistisk Bureaus Opgørelse af den samlede
Ugefortjeneste, nemlig 22,82 Kr., temmelig nær sammen med vor Beregning af den gennem-
snitlige faste Ugeløn, der udgør 23,26 Kr., medens den samlede Ugefortjeneste ved Dagløn og
Akkord af os er beregnet til 25,56 Kr., og saaledes overstiger Statististisk Bureaus opgjorte Ugeløn med
omtrent 12 pCt. Om Grunden til denne Forskel bemærkes følgende. Selve den forskellige Opgørelses-
maade kan have øvet sin Indflydelse. Statistisk Bureau opgiver selv sine Lønninger som betegnende et
Minimum for Arbejdsfortjenesten i den paagældende Uge (p. 8 sidste Stykke); om Grunden ehertil hen-
vises til det paagældende Sted. I enkelte Fag vil det vel ogsaa kunne spille en Rolle, at den nævnte Op-
gørelse tager alle med, ogsaa de ganske unge og de gamle Svende, der ikke saa sjældent ere
stillede udenfor de almindelige Lønningsbestemmelser. I modsat Retning virker det saa ganske
vist, at den i nærværende Værk anvendte Beregningsmaade af Gennemsnittet = den almindelige
Løn, som tidligere berørt, rimeligvis er noget for lav. Men Hovedaarsagen til, at voi'e Gennem-
snitssatser ere højere end Statistisk Bureaus, maa dog søges deri, at Grundlaget for vore Bereg-
ninger ligger l1/2 Aar længere frem i Tiden end Statsbureauets, og at der netop i det nævnte
Tidsrum er sket meget betydelige Lønningsforhøjelser. Herpaa behøver man imidlertid ikke at
komme nærmere ind, da det tidligere er berørt. For Aarslønnens Vedkommende kan en dobbelt
Aarsagsrække have paavirket dens Højde i Forholdet mellem Aarene 1897 og 1898, dels de
forhøjede Lønningssatser, dels den ringe Arbejdsløshed i det sidstnævnte Aar, hvorom der findes
saa mange Udtalelser indenfor de enkelte Fag. Ogsaa for Arbejdsmændenes Vedkommende vil
den faste Ugeløn efter vor Statistik (svarende til en Dagløn af 3,05 Kr.) noget nær falde sammen
med Statistisk Bureaus Beregning af den samlede Ugefortjeneste 18,18 Kr., der jo imidlertid
ogsaa indesluttet Akkordoverskud og Betaling for Overarbejde. Til Forklaring af Forskellen maa
anføres lignende Grunde som for Svendene. Ogsaa her vil det af Texten fremgaa, at Aaret 1898
har medført Lønningsforhøjelser for adskillige Arbejdsmandsfag. I Overensstemmelse hermed
vil vor Beregning af Aai'slønnen, der jo imidlertid hviler paa et usikrere Grundlag end for
Svendenes Vedkommende, ligge en Del højere end Statistisk Bureaus.
Ere vore Lønningssatser saaledes, i Samklang med Udviklingens Retning, en Del højere
end Statsbureauets, er der derimod god Overensstemmelse mellem den relative Afstand i fag-
lærte og ikke faglærte Arbejderes Lønningsvilkaar. Saaledes differerer den gennemsnitlige
Ugefortjeneste for de to Klasser af Arbejdere efter Statsbureauets Opgørelse med ca. 26 pCt.,
hvilket nøjagtig svarer til Forskellen i Daglønssatserne efter vor Opgørelse. Ogsaa deri stemme
Værkerne overens, at Lønstigningen har været noget stærkere for Arbejdsmænd end for Svende.