Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

XX Efterat denne Indledning var trykt, foreligger Statsbureauets Publikation om Arbejdsløn samt Svende- og Lærlingeforhold ifølge Haandværks- og Industritællingen af 1897. Denne Statistik er foretagen paa Grundlag af en Undersøgelse af det samlede Lønningsbeløb, som udbe- taltes til Svende, Lærlinge og Arbejdsmænd i den tredje Uge af Maj Maaned 1897. En Sammen- ligning af Resultaterne af de to Undersøgelser, der i deres Fremgangsmaade have fulgt højst forskellige Veje, giver Anledning til følgende Bemærkninger, idet man maa have for Øje, at Statistisk Bureau har oplyst den samlede ugentlige Arbejdsfortjeneste, omfattende samtlige dennes Ele- menter: Dagløn, Akkord og Overarbejde, hvilke i vor Undersøgelse ere holdte ude fra hinanden. Hvad først Svendelønnen angaar, da falder Statistisk Bureaus Opgørelse af den samlede Ugefortjeneste, nemlig 22,82 Kr., temmelig nær sammen med vor Beregning af den gennem- snitlige faste Ugeløn, der udgør 23,26 Kr., medens den samlede Ugefortjeneste ved Dagløn og Akkord af os er beregnet til 25,56 Kr., og saaledes overstiger Statististisk Bureaus opgjorte Ugeløn med omtrent 12 pCt. Om Grunden til denne Forskel bemærkes følgende. Selve den forskellige Opgørelses- maade kan have øvet sin Indflydelse. Statistisk Bureau opgiver selv sine Lønninger som betegnende et Minimum for Arbejdsfortjenesten i den paagældende Uge (p. 8 sidste Stykke); om Grunden ehertil hen- vises til det paagældende Sted. I enkelte Fag vil det vel ogsaa kunne spille en Rolle, at den nævnte Op- gørelse tager alle med, ogsaa de ganske unge og de gamle Svende, der ikke saa sjældent ere stillede udenfor de almindelige Lønningsbestemmelser. I modsat Retning virker det saa ganske vist, at den i nærværende Værk anvendte Beregningsmaade af Gennemsnittet = den almindelige Løn, som tidligere berørt, rimeligvis er noget for lav. Men Hovedaarsagen til, at voi'e Gennem- snitssatser ere højere end Statistisk Bureaus, maa dog søges deri, at Grundlaget for vore Bereg- ninger ligger l1/2 Aar længere frem i Tiden end Statsbureauets, og at der netop i det nævnte Tidsrum er sket meget betydelige Lønningsforhøjelser. Herpaa behøver man imidlertid ikke at komme nærmere ind, da det tidligere er berørt. For Aarslønnens Vedkommende kan en dobbelt Aarsagsrække have paavirket dens Højde i Forholdet mellem Aarene 1897 og 1898, dels de forhøjede Lønningssatser, dels den ringe Arbejdsløshed i det sidstnævnte Aar, hvorom der findes saa mange Udtalelser indenfor de enkelte Fag. Ogsaa for Arbejdsmændenes Vedkommende vil den faste Ugeløn efter vor Statistik (svarende til en Dagløn af 3,05 Kr.) noget nær falde sammen med Statistisk Bureaus Beregning af den samlede Ugefortjeneste 18,18 Kr., der jo imidlertid ogsaa indesluttet Akkordoverskud og Betaling for Overarbejde. Til Forklaring af Forskellen maa anføres lignende Grunde som for Svendene. Ogsaa her vil det af Texten fremgaa, at Aaret 1898 har medført Lønningsforhøjelser for adskillige Arbejdsmandsfag. I Overensstemmelse hermed vil vor Beregning af Aai'slønnen, der jo imidlertid hviler paa et usikrere Grundlag end for Svendenes Vedkommende, ligge en Del højere end Statistisk Bureaus. Ere vore Lønningssatser saaledes, i Samklang med Udviklingens Retning, en Del højere end Statsbureauets, er der derimod god Overensstemmelse mellem den relative Afstand i fag- lærte og ikke faglærte Arbejderes Lønningsvilkaar. Saaledes differerer den gennemsnitlige Ugefortjeneste for de to Klasser af Arbejdere efter Statsbureauets Opgørelse med ca. 26 pCt., hvilket nøjagtig svarer til Forskellen i Daglønssatserne efter vor Opgørelse. Ogsaa deri stemme Værkerne overens, at Lønstigningen har været noget stærkere for Arbejdsmænd end for Svende.