Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

te 1. Bagere. Oplysninger foreligge fra Older- manden for Bagerlavet, en Brødfabrik, Bagernes Fagforening (adskilt for Fintbrøds- og Rugbrøds- bagerier) samt Bagerkuskenes Fagforening. Lære- tiden for Drenge er mindst 3 Aar, hyppigst længere. I Læretiden faa Drengene foruden de i Ta- bellen nævnte Lønninger Kost og Logi hos Mesteren. I 1896 blev der indført et Lønnings- regulativ for Rugbrødsbagerier, i 1897 for Fintbrøds- bagerier; de nugældende Regulativer ere af 15. November 1898. Arbejdsbetingelserne ere væsenlig de samme for Fintbrøds- og Rugbrødsbagerierne. I de førstnævnte er den mindste Ugeløn 23 Kr. i det første Aar efter Svendebrevets Udstedelse og derefter 25 Kr. for Læggere stigende gennem for- skellige Satser for de forskellige Svendeklasser til 31 Kr. for Mestersvende. De i Tabellen angivne Daglønssatser ere beregnede i Forhold til 6 ugent- lige Arbejdsdage. I Rugbrødsbagerierne ere Uge- lønningerne gennemgaaende 1 Kr. højere. Det tør antages, at Lønnen for de forskellige Kategorier af Svende, med Undtagelse af Mestersvende, sjældent stiger højere end de fastslaaede Minimallønninger. Mestersvende have nogen Extrafortjeneste ved Steg- ning og Bagning for private Folk. Arbejdslønnen i Bagerfaget er stegen meget betydelig; Lønnings- forhøjelsen er gennemført efter forudgaaende Kon- flikt med Strejke og Lockout. Den gennemsnitlige Ugeløn angives af Rubin (1892) efter Fagforeningens Opgivelser til 20 Kr.; ansættes den nu til 25 à 26 Kr., viser der sig en Stigning paa 25 à 30 pCt. Da Arbejdstiden imidlertid samtidig er forkortet, er Stigningen i Timelønnen større. Arbejdstiden, der tidligere var ubestemt, er nu fastslaaet ved Lønningsregulativerne. Den er i Regelen 66 Timer ugentlig, fordelte paa 6 Dage eller Nættei’ all Timers samlet Arbejdstid, deri indbefattet P/g Times Spise- og Hviletid; der er altsaa sikret Svendene et Fri- døgn. I Bagerier og Fabriker, hvor der anvendes mekanisk Kraft og som drives med mere end 1 Hold Mandskab, er Arbejdstiden kortere: 57 i Stedet for 66 Timer ugentlig. Hvor Arbejdet fore- gaar uafbrudt i hele Døgnet, deles Mandskabet i tre Arbejdshold, saaledes at der kun arbejdes i 8 Timer, medens fast Spisetid til Gengæld bort- falder. Søndagsarbejde er almindeligt for en Del af Dagen, men særlig Løn gives ikke, da den ind- gaar i den almindelige Ugeløn. Ugelønnen for Bagerkuske varierer efter Fagfor- eningens Opgivelser mellem 18 og35 Kr.; den almin- delige Ugeløn, som Størstedelen erholder, angives til 23 Kr., hvilket ifølge Lønningsregulativet er Mini- mallønnen for Kuske ved Rugbrødsfabrikerne. Ved Fintbrødsbagerierne er den mindste Ugeløn fastsat til 21 og 25 Kr., den sidste Sats, forsaa- vidt Kuskene ligeoverfor Mesteren bære Ansvaret for Betalingen af det af dem solgte Brød. Søndags- arbejde skal indskrænkes til det mindst mulige. Fra Fagforeningen er meddelt følgende Opgørelse over Aarslønningerne for Bagerkuske: Antal Kuske Fra 900—1000 Kr. 12 » 1000—1200 » 160 » 1200—1400 » 25 » 1400-1600 » 10 » 1600—1800 »' 5 Af Bagernes Fagforening opgives Antallet af Ar- bejdere indenfor Organisationen til 794 og udenfor denne til 60. For Bagerkuskene ere de tilsvarende Tal 200 og 30. 2. Barberere og Frisører. Oplysninger foreligge fra Formanden for Københavns Barber- og Frisør- forening, en Barber- og Frisørforretning og Barber- og Frisørsvendenes Fagforening. For Lærlinge, hvis Læretid i Regelen er 4 Aar, er Lønnen med Kost og Logi fra 1—3 Kr., sjældent 4 Kr. ugent- lig, uden Kost og Logi fra 2 til 4 Kr. om Ugen. Arbejdet for Svendene afregnes i Ugeløn, der enten bestaar udelukkende i Penge eller tillige i Kost eller i Kost og Logi. Efter et med Fagforeningen i 1898 indgaaet Regulativ er det forbudt Med- lemmerne at bo eller leje Værelser hos Mesteren, men da en stor Del Barbersvende staa udenfor Organisationen, er der endnu mange Svende, der bo hos Mestrene. Efter det ovennævnte Regulativ er Ugelønnen, hvor Svendene helt og holdent sørge for sig selv, i det første Svendeaar mindst