ForsideBøgerArbejdslønnen I København…bokommuner I Aaret 1898

Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

Forfatter: Cordt Trap

År: 1900

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 72

UDK: IB 331.2

Udgviet Af Københavns Kommunalbestyrelse

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 96 Forrige Næste
4 18 Kr., derefter mindst 19 à 20 Kr., henholdsvis for 12 Øres og for 15 Øres Forretninger. De i Tabellen opgivne Daglønninger ere Ugelønningerne dividerede med 7. Hvor Kost og Logi haves, er Ugelønnen i de fleste Tilfælde mellem 8 og 10 Kr. Aarslønninger for Barber- og Frisørsvende er opgivet som følger, henholdsvis af Københavns Barber- og Frisørforening (a) og af Fagforeningen (b). a. b. Antal Svende Antal Svende Fra 800—900 Kr. 100 78 » 900—1000 » 50 13 » 1000—1200 » 50 » Opgivelserne ere, som det vil ses, noget varie- rende, men ifølge begge vil dog Størstedelen af Svende have mellem 800 og 900 Kr. Lønnen er stegen siden 1892, med hvormeget er vanskeligt at sige, da der dengang ikke existerede noget Lønningsregulativ. Fagforeningen mener at kunne opgive, at Ugelønnen dengang var mellem 6 à 8 Kr. foruden Kost og Logi. Til den egentlige Løn maa føjes Gratialer, som naturligvis ere højst forskellige i de enkelte Forretninger. Arbejdstiden er paa Hverdage fra (à 8) Morgen til 8 Aften, om Lørdagen til 10 Aften; om Søndagen holdes Forretningerne aabne fra 7 Morgen til 12 Middag. Om Vinteren begynder Arbejdstiden noget senere. Af Barber- og Frisørsvendenes Fagforening op- gives Antallet af Svende indenfor Organisationen til 89, udenfor samme til 71. Efter ovenstaaende Tabel a skulde sidstnævnte Tal være en Del større. 3. Billedskærere. De fra Billedskærerlavet og Billedskærer- og Dekorationsbilledhuggerforeningen af 1893 modtagne Oplysninger ere væsenlig over- ensstemmende. Arbejdet har efter Opgivelse fra Fagforeningen været lønnet halvt med Dagløn (Timeløn), halvt i Akkord; men efter en i 1898 stedfunden Forhøjelse af Daglønnen er Akkordens Betydning aftagende. Ugelønnen var indtil Slut- ningen af 1898 20 à 24 Kr., den i Tabellen opførte Dagløn refererer sig hertil, men ved Regulativ af December 1898 er Timelønnen fastsat til mindst 40 Øre for Billedskærerarbejde, der udføres paa Snedkerværksteder, og for Bygningsarbejde i Træ til mindst 45 Øre, svarende til Ugelønssatser paa henholdsvis 24 og 27 Kr.; da disse Satser tidligere vare 20 og 24 Kr., har Lønningsforhøjelsen ud- gjort henholdsvis 20 og 121/2 pCt. Fagforeningen opgiver, at Halvdelen af det daglønnede Arbejde efter Forhøjelsen lønnes med 24 Kr., Halvdelen med 27 Kr. om Ugen. Disse Lønningsforhøjelser have kun i ringe Grad paavirket Arbejdslønnen i 1898, der i Hovedsagen har været bestemt af de for Størstedelen af Aaret gældende Lønningssatser. Antallet af arbejdsledige Dage i 1898 angives af Fagforeningen for 70 Arbejdere til 600. Billedskærer- og Dekorationsbilledhuggerfor- eningen angiver Antallet af Svende indenfor Or- ganisationen til 51, udenfor samme til 10. 4. Blikkenslagere. Oplysninger foreligge fra Oldermanden for Københavns Blikkenslagerlav og fra tre større Blikvarefabriker og en Skiferdækker- mester. Fra Fagforeningen er indsendt særlige Skemaer for Blikkenslagere, Blikvarefabrikarbej- dere, Gas- og Vandarbejdere samt Skiferdækkere. I Tabellerne er der for Blikkenslagernes Vedkom- mende skelnet mellem Haandværkere og Fabrik- arbejdere. Gennemsnitsdaglønnen for de førstnævnte er, som det vil ses af Tabellen, 4 Kr. og Akkord- ugelønnen kan angives til 30 à 33 Kr., hvilke to Tal ere Fagforeningens og Lavets. Det oplyses, at 2/3 af Arbejdet foregaar i Akkord. Om Arbejds- løshedens Omfang er der ikke Enighed, idet Lavet opgiver at ca. 5/6 af Svendene arbejde hele Aaret, medens Fagforeningen angiver 3/6. Fra Lavet foreligger følgende Opgivelse om Aarslønningerne i Faget: Antal Svende Fra 900—1000 Kr. 200 » 1000—1100 >> 150 » 1100—1200 » 100 » 1200—1400 » 85 » 1400—1600 » 65 Dette giver en aarlig Gennemsnitsløn af mellem 1100 og 1150 Kr. At denne Opgørelse ikke er for høj bestyrkes derved, at man ved at lægge Fagforeningens Tal for de gennemsnitlige Lønnings- satser og Arbejdsløsheden til Grund for en Beregning af den gennemsnitlige Aarsløn vilde komme til et større Beløb. Arbejdstiden er om Sommeren 12 Timer, om Vinteren 10 Timer med 2 og P/g Times Hviletid. For Svende paa Fabrikerne er den gennem- snitlige Dagløn ensartet opgivet til 3 Kr. 50 Øre. I Akkord kan der tjenes Ugelønninger op til 48 Kr.