Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

7 6. Bogtrykkere. Oplysninger foreligge fra For- manden for Foreningen af danske Bogtrykkere, fra 2 større Bladtrykkerier og et blandet Blad- og Bogtrykkeri samt fra den typografiske For- ening og den typografiske Trykkerforening. Da sidstnævnte Foreninger have foretaget en stati- stisk Undersøgelse af Lønningsforholdene i 1897 ved Udsendelse af Forespørgselsskemaer til samt- lige københavnske Trykkerier, har man i Tabellen valgt at gengive de ifølge denne Statistik gæl- dende Gennemsnitslønninger, idet der fra 1897 til 1898 ikke er sket nogen Forandring i Løn- ningstarifen, hvorimod en ny Tarif er traadt i Kraft den 1. Januar 1899. Man har i Tabellerne optaget adskilte Oplysninger for Værk- og Accidens- sættere, for Bladsættere og for Trykkere. For- uden de i Tabellen optagne Gennemsnitslønninger meddeles, at der efter Statistiken var 3 typogra- fiske Trykkere, der lønnedes efter Akkord med en gennemsnitlig Ugeløn af 37.15 Kr., 1 Bladtrykker, der lønnedes efter denne Lønningsmaade med 50 Kr. om Ugen, og 11 Bladtrykkere med en gennem- snitlig fast Ugeløn af 28.50 Kr. (4.75 Kr. om Dagen). I de angivne Beløb er ikke indbefattet Betalingen for Overarbejde, der udgjorde for typografiske Trykkere henholdsvis (Dagløn og Akkord) 1.41 og 2.50 Kr. om Ugen, for almindelige Sættere 1.32 og 1.73 Kr. for Bladsættere 2.25 Og 3.47 Kr. og for Bladtrykkere 0.50 Kr. Tager man Hensyn hertil, kommer man til følgende gennemsnitlige Ugelønninger (à 6 Dage): Bogtrykkere paa fast Løn 24.89 Kr., efter Akkord 39.65 Kr., Bogsættere paa fast Løn 25.22 Kr., efter Akkord 26.94 Kr., Bladtrykkere paa fast Løn 29.00 Kr., efter Akkord 53.00 Kr., Bladsættere paa fast Løn 32.49 Kr., efter Akkord 32.34 Kr.. Dette giver med Hensyntagen til Antallet af de forskellige Arbejdere*) følgende ugentlige Gennemsnitsløn- ninger: for almindelige Trykkere 25.24 Kr., for almindelige Sættere 25.98 Kr., for Bladtrykkere 30.75 Kr. og for Bladsættere 32.43 Kr. For at kunne be- stemme den aarlige Lønning kræves der dernæst Kendskab til den i Faget herskende Arbejdsløshed. Der foreligger nu en gennem Arbejdsanvisnings- kontoret for samme Aar opgjort Arbejdsløsheds- statistik omfattende 797 Arbejdere, altsaa et Antal, der omtrent svarer til de 861, for hvilke Lønnings- beregningen foreligger. Statistiken ser saaledes ud : ») Antallet af almindelige Trykkere var (henholdsvis fast Løn og Akkord) 122 og 3, af almindelige Sættere 298 og 238, af Blad- trykkere 11 og 1 og af Bladsættere 116 og 72. Antal Arbejdere, som Besvarelsen om- fatter (saavel Bog- og Bladsættere som Trykkere) .......................... 797 arbejdsledige Dage................... 24234 deraf falder paa: 1. Arbejdsløshed..................... 8283 2. Sygdom............................ 7431 3. Værnepligtsdage og Arbejdsløshed paa Rejse......................... 8520 For at kunne nøjagtigt bestemme den gennem- snitlige Aarsfortjeneste for de enkelte Grupper vilde der kræves, at Arbejdsløsheden var opgjort for hver Gruppe for sig; dette kan imidlertid ikke ske, da Arbejdsløshedsstatistiken er opgjort for alle Arbejdere under ét. Turde man gaa ud fra, at Arbejdsløsheden var den samme for alle Grupper og tog man intet Hensyn til arbejdsledige Dage paa Grund af Militærtjeneste, kommer der ca. 20 ledige Dage eller ledige Arbejdsuger pr. Mand. Som Resultat vil der da fremkomme følgende Aarslønninger : for almindelige Trykkere 1178 Kr., for Sættere 1212 Kr., for Bladtrykkere 1435 Kr. og for Bladsættere 1513 Kr. For alle Kategorier under ét ca. 1276 Kr. Det tør antages, at Arbejds- løsheden er under Gennemsnittet for Bladtypo- grafernes Vedkommende og altsaa over dette for de andre Typografer, hvilket atter vil faa nogen Indflydelse paa Aarslønningerne. Ligeledes erindres, at Opgørelsen gælder 1897 og at 1898 er et stærkt Opgangens Aar, hvilket har kunnet paavirke Aars- lønningerne noget i opadgaaende Retning, skønt den samme Tarif er gældende for de to Aar. Af Tabellen vil det sés, at Lønningerne for Kvindernes Vedkommende ere væsenlig lavere. Fra et større ældre Bladtrykkeri foreligge føl- gende af dets Bøger uddragne høje Aarslønninger for 1898: Antal Svende Fra 900—1000 Kr. 1 » 1200—1400 » 3 » 1400—1600 » 9 « 1600—1800 » 7 » 1800—2000 » 6 » 2000—2200 ». 5 » 2200—2400 » 16 » 2400—2600 » 4 hvilket giver en gennemsnitlig Aarsindtægt af lienimod 2000 Kr.