Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

14 dernes Afdeling. De i Tabellen optagne Gennem- snitslønninger ere byggede paa Fagforeningens Tal, da disse stemme med Middeltallet af Fabri- kernes Opgivelser. Der arbejdes efter samstem- mende Udtalelser hele Aaret, og den ene Fabrik meddeler, at den hele Tiden har beskæftiget det samme Antal Arbejdere. Ved at sammenarbejde de af de tvende Fabriker angivne Aarslønninger kommer man til følgende Resultat: Under 500 Kr. Antal Antal Arbejdsmænd Kvinder » 22 Fra 500—600 Kr. 45 » 600—700 » 16 » 700—800 » 1 » » 800—900 » 7 » » 900—1000 » 19 » » 1000—1200 » 7 » (Cykelfabrikarbejdere, se Jærnindustrien). 15. Drejere (Kunst). Oplysninger foreligge fra Kunstdrejerforeningen og Kunstdrejernes Fagfor- ening. Læretiden er i Regelen 5 Aar og Uge- lønnen 2 Kr. det første Aar, stigende med 1 Kr. for hvert følgende Aar. Svendenes Løn bestemmes ved en fra Sommeren 1898 gældende Priskurant, den første i Faget. Størstedelen af Svendenes Arbejde (efter Fagforeningens Opgivelse 2/3) lønnes i Akkord, og denne Lønningsmaade anvendes udelukkende for de i Faget beskæftigede Kvinder (Paraplysyersker). De i Tabellen for den gennemsnitlige Akkorduge- løn optagne Tal ere henholdsvis Arbejdernes og Arbejdsgivernes. Den angivne Betaling for Over- og Søndagsarbejde er Tillæg til Akkorden. Arbejds- løsheden tør antages at være meget ringe. Lønnings- forhøjelse har fundet Sted i 1898 efter en kort- varig Strejke. Da Lønningsforholdene før den Tid næppe vare ensartede hos de enkelte Arbejds- givere, er Forhøjelsens Størrelse vanskelig at anslaa. Fagforeningen opgiver den til 5 pCt. De neden- staaende Aarslønninger for Svende ere opgivne af Kunstdrejerforeningen, dog med den Bemærkning, at de paagældende Arbejdere høre til de bedre lønnede i Faget. Antal Svende Fra 900—1000 Kr. 6 » 1000—1200 » 10 » 1200—1400 » 1 » 1400—1600 » 6 Antallet af Arbejdere angives til 25 indenfor Organisationen og 22 udenfor samme. 16. Drejere (Træ). Væsenlig overensstemmende Oplysninger foreligge fra Drejerlavet og Trædrejer- foreningen. Ugelønnen for Lærlinge er mindst 2 Kr. i det første Læreaar, stigende derefter med 1 Kr. efter hvert Aars Læretid indtil 6 Kr. i det femte og sidste Læreaar. Men Begyndelses- og Slutningssatserne kunne ogsaa være højere; der opgives fra 6 til 10 Kr. ugentlig. Arbejdsfor- holdene for Svende i Drejerfaget ere regulerede ved en Overenskomst af November 1897 mellem Drejerlavet og Trædrejernes Fagforening. Ar- bejdet i Faget lønnes næsten udelukkende efter Akkord (efter Lavets Opgivelse er dette Til- fældet med 90 pCt. af alt Arbejde). Hvor Dagløn undtagelsesvis gives, fastsættes den efter ved- kommende Svends Gennemsnitsfortjeneste i Akkord. Lønnen er stegen siden 1892, dels efter Strejke, dels ved Forhandling i 1897 mellem Svende- og Mesterorganisationerne, men Stigningsprocenten opgives forskelligt af Mestre og Svende. Ved at lægge, den af Fagforeningen meddelte gennemsnit- lige Akkordugeløn i 1892 og 1898, nemlig 18 og 21 (20 à 22) Kr. til Grund for Beregningen, kommer man til en Stigning af ca. 15 pCt, der ligger midt imellem Arbejdsgivernes og Ar- bejdernes Opgivelser. Fra Fagforeningens Side foreligge følgende Oplysninger om Aarslønningerne i 1898: Antal Svende Fra 600—700 Kr. 8 » 700—800 » 4 » 800—900 » 3 » 900—1000 » 10 » 1000—1200 » 23 » 1200—1400 » 14 » 1400—1600 » 2 Den effektive Arbejdstid er ved Regulativet af 1897 fastsat til højst 10 Timer. Ifølge Opgivelse fra Fagforeningens Side er den dog i 6 af 36 Værksteder noget kortere, nemlig fra 9—Timer. Ved Regulativet er Over-, Nat- og Helligdags- arbejde forbudt. Antallet af Arbejdere indenfor Organisationen angives til 84, udenfor samme til 12 à 15. 17. Elektrikere. Oplysninger foreligge fra Elektrikernes Fagforening og fra tre større indu- strielle Virksomheder. Arbejdet lønnes efter over- ensstemmende Udtalelser overvejende med Dagløn,