Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

20 ugeløn har man i Tabellen anført Middeltallet mellem Lavets og Fagforeningens Tal, da dette stemmer med Opgivelsen fra den ovennævnte Arbejdsgiver. Med Hensyn til Arbejdsløsheden foreligge kun Oplysninger fra Fagforeningen, denne angiver den gennemsnitlige aarlige Arbejdsløshed til 20 Dage pr. Svend. Af den ovennævnte Arbejds- givers 14 Svende havde 10 Aarsindtægter mellem 1000 og 1200 Kr. og 4 over 1200 Kr. Fra 1. Januar 1895 traadte den første Priskurant i Kraft, Dag- lønnen var da 3 Kr.; i 1897 blev den forhøjet med omtrent 10 pCt. Overarbejde betales med 40 Øre og Natarbejde (fra 12 Nat) med 65 Øre Timen. Glarmestersvendenes Fagforening opgiver 96 Svende indenfor og 12 udenfor Organisationen. 26. Glasværker. Oplysninger foreligge fra tvende større Glasværker i Københavns Omegn samt fra Glasarbejdernes Fagforening for Frederiksberg. I de nævnte Fabriker arbejde, selv bortset fra Smede, Snedkere og lignende, om hvilke Oplysninger gives andetsteds, højst forskelligartede Arbejdere: faglærte Svende, Arbejdsmænd, Kvinder og Drenge. De faglærte Arbejdere lønnes i Akkord. Der op- gives her fra det ene Glasværk en gennem- snitlig Akkordugeløn for Slibere ' af 25 Kr., for Glasmagere af 29 Kr.; fra det andet Glasværk oplyses, at Størstedelen af 51 der beskæftigede Glasmagere tjene ca. 31 Kr., Plejere og Smeltere 24 Kr. om Ugen, de første for 6, de sidste i Rege- len for 7 Dages Arbejde. For Skørere er Uge- lønnen 20 Kr. Alle de her nævnte Arbejdere have desuden fri Brændsel og Læge. De 20 Kr., som Skørere erholde for 7 ugentlige Arbejdsdage, giver omtrent samme gennemsnitlige Dagløn, som opgives for det andet Glasværk, nemlig 2.75 à 2.80 Kr. For Arbejdsmænd gives imidlertid, som det vil ses af Tabellen, ogsaa saavel højere som lavere Lønninger. Som Indbærere og paa det ene Glasværk tillige som Sorterere an- vendes Drenge og Kvinder. De førstnævnte lønnes paa det ene Glasværk med 9 Kr. ugentlig om Som- meren, 8 Kr. om Vinteren; dertil svarer saa paa det andet Værk en Gennemsnitsdagløn af ca. l1^ Kr. Kvinder lønnes paa den ene Fabrik eus med Drenge, paa den anden noget højere, Sorterersker med 1.50 Og Indbærersker med 1.67 Kr. Fra det ene Glasværk meddeles følgende Aarslønninger : Aarsindtægt Svende Arbejds- mænd Kvinder Lærlinge Antal Antal Antal Antal Under 500 Kr » » 16 15 Fra 500—600 Kr » » 5 4 » 600—700 » .... - » 5 » 5 » 700—800 » . . . . 1 15 » 1 » 800—900 » .... » 29 » 4 » 900—1000 » .... 2 13 » 5 » 1000—1200 » .... 12 12 » » » 1200—1400 » .... 34 12 » » » 1400—1600 » .... 61 3 » » >> 1600—1800 » .... 35 » » » Over 1800 Kr 3 » » » 148 89 21 34 For faglærte Arbejdere giver dette en Gennem- snitsløn af ca. 1450 Kr., for Arbejdsmænd af ca. 950 Kr. Siden 1892 er Lønnen stegen betydeligt, for Svende saavelsom Arbejdsmænd ca. 20 pCt. Ar- bejdstiden er som Regel 12 Timer med 2 Timers Spisetid, i Hvidtglashytterne og Grøntglashytterne 11 og 9 Timer med henholdsvis 2 og 3/4 Timers Spisetitl. Glasarbejderforbundet opgiver 246 Arbejdere indenfor Organisationen og ingen udenfor samme. 27. Guld-, Sølv- og Elektropletarbejdere. Op- lysninger foreligge fra Oldermanden for Guldsmede- lavet, fra en Sølvvarefabrikant, tre Elektroplet- fabrikanter samt fra Guld-, Sølv- og Elektroplet- arbejdernes Forbund. For Guldarbejdere opgives, at Størstedelen (80 pCt) af Lønnen tjenes som fast Ugeløn. Denne er ved Lønregulativ af 1. Oktober 1898, det første i Faget gældende, fastsat til mindst 17 Kr. i det første, 19 Kr. i det andet og 21 Kr. i følgende Aar. Arbejdstiden maa ikke overstige 10 Timer daglig. For Sølvarbejdere er Løn- ningsmaaden omtrent halvt Ugeløn og halvt Akkord. Ugelønnen er af Fagforeningen og Lavet opgiven omtrent ens (20 og 21 Kr.), medens oven- nævnte Sølvvarefabrikant opgiver en væsenlig højere Sats. For Akkordugelønnen har man i Tabellen optaget et omtrentligt Gennemsnit af de opgivne Satser. Til Sølvpolering anvendes Kvinder, hvis Arbejde imidlertid for den største Del fore- gaar i Hjemmet.