Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

22 Elektropletarbejdernes Løn beregnes dels som Dagløn, dels efter Akkord, men om det indbyrdes Forhold mellem de to Lønningsmaader divergere Opgivelserne. Ugelønnen er mindst 18 Kr. i det første Aar efter Læretidens Udløb, 21 Kr. i det andet Aar og derefter 24 Kr. Ved Akkordarbejde er Minimallønnen garanteret. De nævnte Lønsatser kunne fraviges for enkelte Arbejdere, hvis Arbejds- evne er forringet, naar der herom hersker Enig- hed mellem vedkommende Arbejder og Forbundet. Lønnen maa dog ikke sættes lavere end 18 Kr. ugentlig. Akkordugelønnen opgives fra begge Sider til 24 Kr. Ugen beregnes til 60 Arbejdstimer. Kvinder benyttes som Polerersker; dette Arbejde, der i Regelen foregaar i Hjemmene, drives væsen- lig som Bierhverv. I disse Fag har der, efter enstemmige Vidnes- byrd, været Arbejde hele Aaret. Af Guld-, Sølv- og Elektropletarbejdernes For- bund opgives Antallet af Guldarbejdere til 106, af Sølvarbejdere til 58 og af Elektropletarbejdere til 60, af dem er henholdsvis 22, 12 og 12 uden- for Organisationen. Kvindernes Antal opgives til 277, hvoraf 127 indenfor Organisationen. Af Po- lererskerne beskæftiges kun ca. 10 ved Guldarbejde, Resten som Sølv- og Elektropletpolerersker. 28. Gørtlere og Metalarbejdere. Oplysninger foreligge fra Gørtlernes og Metalarbejdernes Fag- forening samt fra 3 Arbejdsgivere i Faget. Ar- bejdet lønnes dels med Dagløn, dels i Akkord, efter Fagforeningens Opgivelse efter Forholdet °g 2/3- De af Fagforeningen meddelte Daglønninger ere optagne i Tabellen, da de omtrent falde sammen med Gennemsnittet af Arbejdsgivernes Tal, der desuden ikke afvige stærkt fra hinanden. Af de i Tabellen optagne Tal for den gennem- snitlige Akkordugeløn er det laveste Tal Fag- foreningens, det højeste Gennemsnittet af Arbejds- givernes. De tre Arbejdsgivere tilsammentagne opgive følgende Aarslønninger for 51 Arbejdere: Antal Svende Fra 1000—1200 Kr. 16 » 1200—1400 » 26 » 1400—1600 » 8 » 1600—1800 » » Over 1800 Kr. 1 For Metaltrykkere foreligge Oplysninger fra to Arbejdsgivere. Størstedelen af Arbejdet lønnes | i Akkord. For Dagløn opgives i Gennemsnit hen- holdsvis 3.50 og 4 Kr., for Akkordugeløn 25 og 30 Kr. Af Gørtler- og Metalarbejdernes Fagforening opgives 210 Svende indenfor og 15 udenfor Or- ganisationen. Blandt de 210 Arbejdere ere dog nogle enkelte Zinkstøbere. 29. Handskemagere. Oplysninger foreligge fra Formanden for Handskemagerforeningen, en større Handskefabrikant samt Handskemagerforeningen af 1875 (Svende). Kun en meget ringe Del af Arbejdet (Fagforeningen opgiver 5 pCt.) lønnes med Dagløn, Resten i Akkord. Arbejdsgiver- nes og Arbejdernes Gennemsnitsopgivelser ere væsenlig overensstemmende. Kvindearbejdet spil- ler en stor Rolle i dette Fag. Ifølge Opgivelse fra den ovennævnte Handskefabrik tjente de der i stort Antal paa Systuen beskæftigede Kvinder gennemsnitlig 1.33 Kr. om Dagen, men Fortjene- sten kunde stige til 2.50 Kr. Det oplyses tillige, at Handskesyersker i Byen betales noget højere end Syersker paa Værkstedet, men at disse sidste kunne forarbejde et større Antal Handsker ved Maskiner, der trækkes ved elektrisk Drivkraft, ligesom man jo ogsaa maa gaa ud fra, at de be- skæftiges mere regelmæssigt. Handskesyersker i Byen kunne tjene fra 1.50 til 2 Kr. om Dagen. Lønforhøjelse har fundet Sted i 1895 og 1898, første Gang ved Forhandling, i 1898 ved Strejke. Af Handskemagerforeningen angives den samlede Lønstigning til ca. 32 pCt., hvilket synes at stemme godt med en Sammenligning, man har foretaget med Hensyn til Akkordpriserne for nogle af de vigtigste Handskesorter; denne viste en Lønstig- ning fra ca. 24 til ca. 40 pCt. Den egentlige Ar- bejdsløshed har ifølge samstemmende Udtalelser været meget ringe. Derimod har Faget været hjemsøgt af en 6 Ugers Strejke. Af Handske- magerforeningen opgives følgende Aarslønninger: Antal Svende Fra 800—900 Kr. 25- » 900—1000 » 50 » 1000 — 1200 » 90 » 1400—1600 » 10 Dette giver en Aarsindtægt af omtrent 1050 Kr. Med den ovenanførte Tabel stemmer Fag- foreningens Opgivelse, at en Del Arbejdere have