ForsideBøgerArbejdslønnen I København…bokommuner I Aaret 1898

Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

Forfatter: Cordt Trap

År: 1900

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 72

UDK: IB 331.2

Udgviet Af Københavns Kommunalbestyrelse

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 96 Forrige Næste
28 1898 § 17. Pensionen udredes af Driften uden nogen Afkortning i Arbejdernes Løn. 36—41. Jærnindustrien. Der foreligger her et temmelig rigt Materiale. Først maa nævnes den af Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund ud- givne Beretning. Denne er bygget paa en Under- søgelse af Lønforholdene i en enkelt Uge i Aaret 1898, for hvilken Arbejderne angave det Antal Timer, de havde arbejdet, deres Timeløn samt det hele udbetalte Lønningsbeløb. Paa Grund- lag heraf er for de større Grupper af Arbej- dere indenfor Jærnindustrien udregnet Gennem- snittet for Timeløn og Akkordoverskud pr. Time, altsaa den samlede Timefortjeneste. Des- uden indeholder Beretningen en Arbejdsløsheds- statistik omfattende hele Aaret 1898. Da man i det følgende i ikke ringe Grad bygger paa den nævnte Beretning, har det sin Interesse at kon- statere, at hvor man har kunnet kontrollere dens Tal med Opgivelser fra anden Side, er der temme- lig nøje Overensstemmelse. For Arbejdernes Ved- kommende er der indsendt Skemaer fra Fag- foreningerne indenfor denne Industri, saaledes Grovsmedenes, Klejnsmedenes, Maskinarbejdernes, Nitternes, Formernes, Mekanikernes, Støberiar- bejdsmændenes og fra Arbejdsmænd paa Maskin- fabriker. Fra Arbejdsgiverne foreligger der for det første Oplysninger fra Generaldirektoratet for Stats- banedriften om de under Maskinafdelingen beskæf- tigede Arbejdere. Til Forklaring af de herom i Tabellen optagne Tal bemærkes, at den alminde- lige Dagløn, som Størstedelen af Arbejderne er- holde, er beregnet efter Middelindtægten for samt- lige timelønnede Arbejdere, og at man til Grund for Akkordugelønnen har lagt den gennemsnit- lige Fortjeneste, som opnaas dels efter Timeløn, dels efter Akkord, da ingen Arbejdere til Stadig- hed beskæftiges efter sidstnævnte Lønningsmaade. Det opgives, at for Svende lønnes 85 pCt, for Arbejdsmænd 50 pCt. af Arbejdet i Akkord. I 1899 er der indført nye Regler for Betaling af Over-, Nat- og Søndagsarbejde væsenlig gaaende ud paa, at der for alt saadant Arbejde betales et Tillæg af 50 pCt. af Timelønnen. Fra private Virksomheder foreligger der navnlig værdifulde Oplysninger fra Burmeister & Wain, der bl. a. for hver af de forskellige Virksomhedsgrene liar opgivet Gennemsnitstimelønnen ved Udgangen af 1898 for Kvarterformænd, Svende, Arbejdsmænd og Lærlinge samt en Gruppering af Aarsindtæg- terne for de Arbejdere, der hele Aaret have været ansatte ved Etablissementet. Desuden er der ind- gaaet godt udfyldte Skemaer fra 8 større Virk- somheder indenfor Jærnindustrien, hvoraf ikke færre end 5 (deraf 1 Cykelfabrik) angive Aars- lønningerne for de gennem hele Aaret beskæf- tigede Arbejdere, desuden fra Formanden for Smedemesterforeningen o. fl. a. Man har i Ta- bellerne udsondret følgende Grupper af Arbejdere: Arbejdere under Statsbanedriftens Maskinafdeling, Skibssmede, andre Smede, Formere, Maskinarbej- dere og faglærte Arbejdere paa Cykelfabriker med de under disse Grupper hørende Arbejdsmænd, dog med Undtagelse af Skibssmedene, for hvilke Arbejds- mændene findes omtalte under Skibsbyggerier. Løn- ningssystemet er i de større Fabriker for Svendenes Vedkommende bygget paa en Blanding af Dagløn og Akkord, paa Smedeværkstederne betales der overvejende med Dagløn, dette gælder i Særdeles- hed Grovsmede; de smaa Fabriker staa midt imellem. Arbejdsmændene paa Fabrikerne have overvejende Dagløn, efter Fagforeningens Opgivelse lønnes kun omtrent en Sjettedel af Arbejdet i Ak- kord. Maskinarbejderforbundets Beretning angiver den samlede Timefortj eneste for større Fabriker, der- under Burmeister & Wain, til 41.8 Øre (34.4 Time- løn og 7.4 Akkordoverskud), for mindre Fabriker til 39.6 Øre (35.5 T. og 4.1 A.), for Maskinværk- steder til 39.3 Øre (3(5.8 T. og 2.5 A.), for Klein- smedeværksteder til 36.8 Øre (35.2 T. og 1.6 A.), for Grovsmede 37.0 Øre, helt Dagløn. Gennemsnits- lønnen bliver for 2297 Svende 40.5 Øre (34.9 T. og 5.6 A.). Den gennemsnitlige samlede Time- fortjeneste er, som det ses af foranførte, ikke stærkt varierende, dog noget lavere for de mindre Virk- somheder. Fra Burmeister & Wain foreligge følgende Oplysninger om den gennemsnitlige Timeløn (altsaa uden Akkordoverskud) ved Slut- ningen af 1898; den var for Centrifugeværkstedet 34.1 Øre, for Grovsmedeværkstedet 32,3 Øre, for Kedelsmedeværkstedet 32.5 Øre, for Skibssmedene 33.6 Øre, for Formerne 42.7 Øre og for Maskin- værkstederne 34.8 Øre. Det gennemsnitlige Antal arbejdsledige Dage for de Grupper af Arbejdere, som Maskinarbejderforbundets Beretning omfatter, kan sættes til 15 (hvoraf 10 falde paa den egent- lige Arbejdsløshed og 5 paa Sygdom). Beregner