Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898
Forfatter: Cordt Trap
År: 1900
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 72
UDK: IB 331.2
Udgviet Af Københavns Kommunalbestyrelse
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
1898 § 17. Pensionen udredes af Driften uden
nogen Afkortning i Arbejdernes Løn.
36—41. Jærnindustrien. Der foreligger her et
temmelig rigt Materiale. Først maa nævnes den
af Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund ud-
givne Beretning. Denne er bygget paa en Under-
søgelse af Lønforholdene i en enkelt Uge i Aaret
1898, for hvilken Arbejderne angave det Antal
Timer, de havde arbejdet, deres Timeløn samt
det hele udbetalte Lønningsbeløb. Paa Grund-
lag heraf er for de større Grupper af Arbej-
dere indenfor Jærnindustrien udregnet Gennem-
snittet for Timeløn og Akkordoverskud pr.
Time, altsaa den samlede Timefortjeneste. Des-
uden indeholder Beretningen en Arbejdsløsheds-
statistik omfattende hele Aaret 1898. Da man i
det følgende i ikke ringe Grad bygger paa den
nævnte Beretning, har det sin Interesse at kon-
statere, at hvor man har kunnet kontrollere dens
Tal med Opgivelser fra anden Side, er der temme-
lig nøje Overensstemmelse. For Arbejdernes Ved-
kommende er der indsendt Skemaer fra Fag-
foreningerne indenfor denne Industri, saaledes
Grovsmedenes, Klejnsmedenes, Maskinarbejdernes,
Nitternes, Formernes, Mekanikernes, Støberiar-
bejdsmændenes og fra Arbejdsmænd paa Maskin-
fabriker. Fra Arbejdsgiverne foreligger der for det
første Oplysninger fra Generaldirektoratet for Stats-
banedriften om de under Maskinafdelingen beskæf-
tigede Arbejdere. Til Forklaring af de herom i
Tabellen optagne Tal bemærkes, at den alminde-
lige Dagløn, som Størstedelen af Arbejderne er-
holde, er beregnet efter Middelindtægten for samt-
lige timelønnede Arbejdere, og at man til Grund
for Akkordugelønnen har lagt den gennemsnit-
lige Fortjeneste, som opnaas dels efter Timeløn,
dels efter Akkord, da ingen Arbejdere til Stadig-
hed beskæftiges efter sidstnævnte Lønningsmaade.
Det opgives, at for Svende lønnes 85 pCt, for
Arbejdsmænd 50 pCt. af Arbejdet i Akkord. I
1899 er der indført nye Regler for Betaling af
Over-, Nat- og Søndagsarbejde væsenlig gaaende
ud paa, at der for alt saadant Arbejde betales et
Tillæg af 50 pCt. af Timelønnen. Fra private
Virksomheder foreligger der navnlig værdifulde
Oplysninger fra Burmeister & Wain, der bl. a.
for hver af de forskellige Virksomhedsgrene liar
opgivet Gennemsnitstimelønnen ved Udgangen af
1898 for Kvarterformænd, Svende, Arbejdsmænd
og Lærlinge samt en Gruppering af Aarsindtæg-
terne for de Arbejdere, der hele Aaret have været
ansatte ved Etablissementet. Desuden er der ind-
gaaet godt udfyldte Skemaer fra 8 større Virk-
somheder indenfor Jærnindustrien, hvoraf ikke
færre end 5 (deraf 1 Cykelfabrik) angive Aars-
lønningerne for de gennem hele Aaret beskæf-
tigede Arbejdere, desuden fra Formanden for
Smedemesterforeningen o. fl. a. Man har i Ta-
bellerne udsondret følgende Grupper af Arbejdere:
Arbejdere under Statsbanedriftens Maskinafdeling,
Skibssmede, andre Smede, Formere, Maskinarbej-
dere og faglærte Arbejdere paa Cykelfabriker med de
under disse Grupper hørende Arbejdsmænd, dog med
Undtagelse af Skibssmedene, for hvilke Arbejds-
mændene findes omtalte under Skibsbyggerier. Løn-
ningssystemet er i de større Fabriker for Svendenes
Vedkommende bygget paa en Blanding af Dagløn
og Akkord, paa Smedeværkstederne betales der
overvejende med Dagløn, dette gælder i Særdeles-
hed Grovsmede; de smaa Fabriker staa midt
imellem. Arbejdsmændene paa Fabrikerne have
overvejende Dagløn, efter Fagforeningens Opgivelse
lønnes kun omtrent en Sjettedel af Arbejdet i Ak-
kord. Maskinarbejderforbundets Beretning angiver
den samlede Timefortj eneste for større Fabriker, der-
under Burmeister & Wain, til 41.8 Øre (34.4 Time-
løn og 7.4 Akkordoverskud), for mindre Fabriker til
39.6 Øre (35.5 T. og 4.1 A.), for Maskinværk-
steder til 39.3 Øre (3(5.8 T. og 2.5 A.), for Klein-
smedeværksteder til 36.8 Øre (35.2 T. og 1.6 A.),
for Grovsmede 37.0 Øre, helt Dagløn. Gennemsnits-
lønnen bliver for 2297 Svende 40.5 Øre (34.9 T.
og 5.6 A.). Den gennemsnitlige samlede Time-
fortjeneste er, som det ses af foranførte, ikke stærkt
varierende, dog noget lavere for de mindre Virk-
somheder. Fra Burmeister & Wain foreligge
følgende Oplysninger om den gennemsnitlige
Timeløn (altsaa uden Akkordoverskud) ved Slut-
ningen af 1898; den var for Centrifugeværkstedet
34.1 Øre, for Grovsmedeværkstedet 32,3 Øre, for
Kedelsmedeværkstedet 32.5 Øre, for Skibssmedene
33.6 Øre, for Formerne 42.7 Øre og for Maskin-
værkstederne 34.8 Øre. Det gennemsnitlige Antal
arbejdsledige Dage for de Grupper af Arbejdere,
som Maskinarbejderforbundets Beretning omfatter,
kan sættes til 15 (hvoraf 10 falde paa den egent-
lige Arbejdsløshed og 5 paa Sygdom). Beregner