Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

31 som have ydet dem for Svendenes Vedkommende. Herefter fremkommer følgende Resultat: Aarsindtægt. Arbejdsmænd paa Statsbanedriftens Maskinværksteder Arbejdsmænd paa Maskinfabriker, Støberier og Cykelfabriker Tilsammen Antal Antal Antal Fra 500- -600 Kr.. .. » 21 21 » 600- -700 » ... » 10 10 » 700- -800 » ... 55 » • 55 » 800- -900 » ... 21 5 26 » 900- -1000 » ... 14 44 58 » 1000- -1200 » ... 27 47 74 » 1200- -1400 » ... 5 15 20 » 1400- 1600 » ... » 3 3 » 1600- -1800 » ... » 1 1 Ovei 1800 Kr. . » 2 2 Ialt. . . 122 148 270 For de her betragtede 270 Arbejdsmænd giver dette en gennemsnitlig Aarsindtægt af omtrent 940 Kr. For Arbejdsmænd under Statsbanedriftens Maskinværksteder existerer der ligesom for Sven- dene en Pensionsret i Henhold til Lov af 26de Marts 1898 § 17. For Støberiarbejdsmændenes Vedkommende er der givet os en interessant Statistik over Arbejds- løshed og Aarsindtægter, der er fremkommen ved at udsende Skemaer til alle Støberier med Spørgs- maal om hvert enkelt Medlems Indtægt, Arbejds- løshed og Sygedage for 1898 og sammenholde det herved indvundne Resultat med Forbundets Bøger over Arbejdsløn og Syge. Arbejdsløshedsstatistiken ser saaledes ud: A. Antal Arbejdere, som Besvarelsen omfatter 300 deraf beskæftigede hele Aaret...... 200 — arbejdsløse under 1 Maaned . 60 — — fral—2Maaneder 15 — - 2—3 — 17 — •— over 3 — 8 B. Antal Arbejdere, som Besvarelsen omfatter 300 — arbejdsledige Dage................. 2706 deraf falder paa: 1. Arbejdsløshed................. 1795 2. Sygdom........................ 911 3. Strejker eller Lock-out...... » 4. Andre Aarsager.................. » Aarslønningerne stillede sig som følger: Antal Arbejdsmænd Fra 600—700 Kr. 18 » 700—800 » 45 » 800—900 » 27 » 900—1000 » 144 » 1000—1200 » 18 » 1200—1400 » 48 For denne Gruppe af Arbejdsmænd faar man en gennemsnitlig Aarsindtægt af ca. 950 Kr., altsaa en noget højere Aarsindtægt end den for de 270 tidligere omtalte Arbejdsmænd beregnede. Ifølge de af Foreningen af Fabrikanter i Jærn- industrien i Kjøbenhavn, Sniedemesterforeningen sammesteds m. £L vedtagne Værkstedsregler er den normale Arbejdstid fra Kl. 6 Morgen til KL 6 Aften med ikke under Times Spise- og Hviletid. For Skibssmede er Arbejdstiden naturligvis paa- virket af Aarstiderne, i de korteste Vintermaaneder er den saaledes Timer, hvoraf 1/2 Times Spisetid, i TVa Sommermaaneder 12 Timer, hvoraf P/a Times Spisetid. Den effektive Arbejdstid for Jærnindu- strien kan ifølge overensstemmende Meddelelser sættes til 10 Timer. Ifølge ovennævnte Værksteds- regler lønnes Overarbejde fra Kl. 6—10 Aften med l1/2 Gange og fra Kl. 10 Aften til Kl. 6 Morgen med 2 Gange Timelønnen. Paa samme Maade, lønnes Arbejde om Søndagen fra Kl. 6 Morgen til Kl. 4 Eftermiddag og fra Kl. 4 Eftermiddag til Kl. 6 Morgen med henholdsvis V/a og 2 Gange almin- delig Timeløn. Nogle Bemærkninger til Slut om den mere haandværksmæssig drevne Del af den store Jærn- industri, nemlig Klejnsmedenes og Grovsmedenes Virksomhed. Lønningsforholdene opgives at være nogenlunde ensartede. Læretiden er i Almindelighed 5 Aar, det første Aar have Lærlinge i Regelen 2 Kr. ugentlig og dernæst 1 Kr. mere pr. Uge for hvert følgende Aar. Grovsmedene lønnes udelukkende med Dagløn, Klejnsmedene delvis (der opgives skønsmæssigt for Halvdelens Vedkommende) i Akkord. De i Tabellen opgivne Akkordlønninger angaa derfor alene Klejnsmedene. Lønnen antages fra 1892 at være stegen med 20 à 25 pCt. Antallet af de paagældende Klasser af Ar- bejdere henholdsvis indenfor og udenfor de nævnte faglige Organisationer er følgende: Smede- og Maskinarbejdernes Forbund 2315 og ca.