Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898
Forfatter: Cordt Trap
År: 1900
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 72
UDK: IB 331.2
Udgviet Af Københavns Kommunalbestyrelse
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
og 1600 Kr. I det Hele angives Værkstedssvendenes
Antal af Fagforeningen til ca. 15 pCt. af samtlige
Svende, i 1892 var Procenttallet opgivet til 10. Stør-
stedelen af Svendene i dette Fag arbejde som sagt
hjemme, ofte ved Hjælp af deres kvindelige Hus-
stand, og holde sig selv med Værksted, Varme,
Lys og Sytilbehør. Lønningsmaaden er da Ak-
kord. Før 1893 liavdes ingen faste Regler for
dennes Beregning, men fra det nævnte Aar indførtes
en Priskurant, der delte Forretningerne i 3 Klasser
(med to Underafdelinger for de to Klassers Vedkom-
mende). Hvor stor den ugentlige Akkordfortjeneste
er, lader sig imidlertid meget vanskeligt afgøre, da
Svendene ofte arbejde for forskellige Mestre og ved
Hjælp af andre. De tre Mestre, der lønne deres
Svende efter Klasse I og II A & B, have imid-
lertid, for at komme en Besvarelse saa nær som
som muligt, udvalgt de to 6, den tredje 4 Svende,
der efter deres Mening kun arbejde for den paa-
gældende Forretning, og hvis Fortjeneste antages
at være nogenlunde typisk for de paagældende
Klasser. Den gennemsnitlige Akkordugeløn for
Svendene i de tre Forretninger angives fra 24 til
26 Kr. og Arbejdernes Aarslønninger ses af neden-
staaende Oversigt:
1. Klasse. 2. Klasse A. 2. Klasse_B.
Antal Antal Antal
Svende Svende Svende
Fra 900—1000 Kr. » » 1
» 1000—1200 » 1 4 1
» 1200—1400 » 3 1 2
» 1400—1600 » 2 1 »
Som det ses, er den lavest lønnede Klasse ikke
repræsenteret i Oversigten. Da der før 1893 ikke
existerede nogen Løntarif for Faget og altsaa heller
ikke ensartede Lønningsforhold, er det vanskeligt
at angive Lønforhøjelsens Størrelse. Fagforeningen
anslaar den fra 10 til 25 pCt. Den daglige Ar-
bejdstid kan naturligvis kun opgives for Svende,
der arbejde i Forretningen, der er den 12 Timer
med 2 Timers Arbejdshvil.
Skrædernes Fagforening opgiver Antallet af
Svende indenfor Organisationen til ca. 1100 og
udenfor samme til 2 à 300.
De kvindelige Herreskræderes Lønningsfor-
hold lade sig i Virkeligheden kun oplyse ved
en Individualundersøgelse, da de arbejde for for-
skellige Arbejdsgivere og ved Hjælp af andre.
Fra et større Firma, der beskæftiger sig med Kon-
fektion af Herreklæder, oplyses de udbetalte Aars-
lønninger til 450 Syersker; af disse Beløb vare
384 under 500 Kr., 19 fra 500—600 Kr. og Resten
47 fra 600 à 700 til 1200 à 1400 Kr., men
Firmaet bemærker, at sikker Slutning til de
virkelige Aarslønninger af de anførte Grunde ikke
lader sig drage. De i Tabellen optagne Dagløns-
satser gælde derfor væsenlig kun de i Forretnings-
lokalerne beskæftigede Syersker. For disse angives
fra to Firmaer Aarslønninger, hvoraf Halvdelen
er under 500 Kr., en Tredjedel mellem 500 og
600 Kr. og en Sjettedel over 600 Kr.
De kvindelige Herreskræderes Fagforening op-
giver ca. 1000 Kvinder indenfor og ca. 6 à 700
udenfor Organisationen.
72—75. Slagtere. Oplysninger foreligge for
Slagterne og de dermed i nær Forbindelse staaende
Arbejdere (ved Pølsefabriker og Tarmrenserier samt-
Slagteriarbejdere) fra Oldermanden for Slagterlavet,
en større Pølsefabrik, Tarmrenseriet paa de offent-
lige Slagtehuse samt fra Slagteriarbejdernes Fag-
forening.
De under Slagtere anførte Lønninger gælde
de egentlige Slagterforretninger. Lærlingene faa
næsten altid Kost og Logi hos Mesteren og en
Ugeløn varierende fra 2—6 Kr. Svende lønnes
med Ugeløn med eller uden Kost og Logi.
Akkord kendes ikke. Den blandede Lønnings-
maade anvendes endnu i en Del Forretninger
med mindre Folkehold; i disse kan Gennem-
snitslønnen ansættes til 16 Kr. ugentlig, hvor
derimod udelukkende Pengeløn gives, til 25 Kr.
ugentlig. De i Tabellen opgivne Daglønninger er
Ugelønnen divideret med 6, men i Ugelønnen er
indbefattet Vederlag for Søndagsarbejde, der i
dette Fag er almindeligt for en Del af Dagen. Et
mindre Antal Slagtersvende arbejde i de offentlige
Slagtehuse for Exportfirmaer. Deres Arbejde falder
væsenlig paa 3 Dage af Ugen, og de fortjene i
Akkord en Arbejdsløn, der ligger langt over den
almindelige.
De i Tabellen optagne Lønningssatser for
Pølsefabriker gælde saavel Slagtere som Pølse-
magere, der i det Hele lønnes ens. Betalingen
for Søndagsarbejde er efter Fagforeningens Op-
givelse sat til 50 Øre pr. Time. Paa den oven-
nævnte Pølsefabrik betales det med 3.50 Kr. for
en halv Søndag.