ForsideBøgerArbejdslønnen I København…bokommuner I Aaret 1898

Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

Forfatter: Cordt Trap

År: 1900

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 72

UDK: IB 331.2

Udgviet Af Københavns Kommunalbestyrelse

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 96 Forrige Næste
52 og 1600 Kr. I det Hele angives Værkstedssvendenes Antal af Fagforeningen til ca. 15 pCt. af samtlige Svende, i 1892 var Procenttallet opgivet til 10. Stør- stedelen af Svendene i dette Fag arbejde som sagt hjemme, ofte ved Hjælp af deres kvindelige Hus- stand, og holde sig selv med Værksted, Varme, Lys og Sytilbehør. Lønningsmaaden er da Ak- kord. Før 1893 liavdes ingen faste Regler for dennes Beregning, men fra det nævnte Aar indførtes en Priskurant, der delte Forretningerne i 3 Klasser (med to Underafdelinger for de to Klassers Vedkom- mende). Hvor stor den ugentlige Akkordfortjeneste er, lader sig imidlertid meget vanskeligt afgøre, da Svendene ofte arbejde for forskellige Mestre og ved Hjælp af andre. De tre Mestre, der lønne deres Svende efter Klasse I og II A & B, have imid- lertid, for at komme en Besvarelse saa nær som som muligt, udvalgt de to 6, den tredje 4 Svende, der efter deres Mening kun arbejde for den paa- gældende Forretning, og hvis Fortjeneste antages at være nogenlunde typisk for de paagældende Klasser. Den gennemsnitlige Akkordugeløn for Svendene i de tre Forretninger angives fra 24 til 26 Kr. og Arbejdernes Aarslønninger ses af neden- staaende Oversigt: 1. Klasse. 2. Klasse A. 2. Klasse_B. Antal Antal Antal Svende Svende Svende Fra 900—1000 Kr. » » 1 » 1000—1200 » 1 4 1 » 1200—1400 » 3 1 2 » 1400—1600 » 2 1 » Som det ses, er den lavest lønnede Klasse ikke repræsenteret i Oversigten. Da der før 1893 ikke existerede nogen Løntarif for Faget og altsaa heller ikke ensartede Lønningsforhold, er det vanskeligt at angive Lønforhøjelsens Størrelse. Fagforeningen anslaar den fra 10 til 25 pCt. Den daglige Ar- bejdstid kan naturligvis kun opgives for Svende, der arbejde i Forretningen, der er den 12 Timer med 2 Timers Arbejdshvil. Skrædernes Fagforening opgiver Antallet af Svende indenfor Organisationen til ca. 1100 og udenfor samme til 2 à 300. De kvindelige Herreskræderes Lønningsfor- hold lade sig i Virkeligheden kun oplyse ved en Individualundersøgelse, da de arbejde for for- skellige Arbejdsgivere og ved Hjælp af andre. Fra et større Firma, der beskæftiger sig med Kon- fektion af Herreklæder, oplyses de udbetalte Aars- lønninger til 450 Syersker; af disse Beløb vare 384 under 500 Kr., 19 fra 500—600 Kr. og Resten 47 fra 600 à 700 til 1200 à 1400 Kr., men Firmaet bemærker, at sikker Slutning til de virkelige Aarslønninger af de anførte Grunde ikke lader sig drage. De i Tabellen optagne Dagløns- satser gælde derfor væsenlig kun de i Forretnings- lokalerne beskæftigede Syersker. For disse angives fra to Firmaer Aarslønninger, hvoraf Halvdelen er under 500 Kr., en Tredjedel mellem 500 og 600 Kr. og en Sjettedel over 600 Kr. De kvindelige Herreskræderes Fagforening op- giver ca. 1000 Kvinder indenfor og ca. 6 à 700 udenfor Organisationen. 72—75. Slagtere. Oplysninger foreligge for Slagterne og de dermed i nær Forbindelse staaende Arbejdere (ved Pølsefabriker og Tarmrenserier samt- Slagteriarbejdere) fra Oldermanden for Slagterlavet, en større Pølsefabrik, Tarmrenseriet paa de offent- lige Slagtehuse samt fra Slagteriarbejdernes Fag- forening. De under Slagtere anførte Lønninger gælde de egentlige Slagterforretninger. Lærlingene faa næsten altid Kost og Logi hos Mesteren og en Ugeløn varierende fra 2—6 Kr. Svende lønnes med Ugeløn med eller uden Kost og Logi. Akkord kendes ikke. Den blandede Lønnings- maade anvendes endnu i en Del Forretninger med mindre Folkehold; i disse kan Gennem- snitslønnen ansættes til 16 Kr. ugentlig, hvor derimod udelukkende Pengeløn gives, til 25 Kr. ugentlig. De i Tabellen opgivne Daglønninger er Ugelønnen divideret med 6, men i Ugelønnen er indbefattet Vederlag for Søndagsarbejde, der i dette Fag er almindeligt for en Del af Dagen. Et mindre Antal Slagtersvende arbejde i de offentlige Slagtehuse for Exportfirmaer. Deres Arbejde falder væsenlig paa 3 Dage af Ugen, og de fortjene i Akkord en Arbejdsløn, der ligger langt over den almindelige. De i Tabellen optagne Lønningssatser for Pølsefabriker gælde saavel Slagtere som Pølse- magere, der i det Hele lønnes ens. Betalingen for Søndagsarbejde er efter Fagforeningens Op- givelse sat til 50 Øre pr. Time. Paa den oven- nævnte Pølsefabrik betales det med 3.50 Kr. for en halv Søndag.