Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

56 Møbelsnedkere, fra en Række Snedkermestre samt fra Møbelsnedkernes og Stolemagernes Fagforening. Læietiden er 5 Aar, i Regelen begyndes der med en Ugeløn af 2 Kr. stigende med 1 Kr. for hvert følgende Aar. Den større Del af Arbejdet gives i Akkord, efter Snedkerforbundets Lønstatistik for Aaret 1896 var dette Tilfældet med omtrent 2/3. Den gennemsnitlige Dagløn i Faget angives, ifølge overensstemmende Opgivelser fra Lavet og Fag- foreningen, til 4 Kr. og Akkordugelønnen til 24 Kr. Fra Lavet er meddelt nedenstaaende Oversigt over Aarslønninger, der omfatter 399 Svende i 45 større og mindre Værksteder: Antal Svende Fra 900—1000 Kr. 63 » 1000—1200 » 194 » 1200—1400 » 101 » 1400—1600 » 31 » 1600—1800 » 10 Dette giver en aarlig Gennemsnitsindtægt af mellem 1150 og 1200 Kr. Arbejdsløsheden i 1898 har kun været meget ringe og ved at antage fuld Beskæftigelse i 300 Arbejdsdage, men paa den anden Side uden Hensyn til Fortjenesten ved Overarbejde, vilde man, med den i Tabellen an- givne gennemsnitlige Dag- og Akkordløn, komme til en Aarsindtægt af 1200 Kr., et Resultat, der ikke fjerner sig stærkt fra det ovenfor beregnede Gennemsnit. Ifølge Snedkerforbundets Lønstatistik for 1896 udgjorde Gennemsnitsindtægten for 421 københavnske Svende 1142 Kr. Lønforhøjelsen fra 1892 til 1898 angives af Lavet til 10 à 15 pCt. Møbelsnedkernes og Stolemagernes Fagforening opgiver 950 Svende indenfor og ca. 25 udenfor Organisationen. 79. Snedkere (Savværksarbejdere og Maskin-). Der foreligger Oplysninger fra 4 større Fabriksvirk- somheder og fra Savværksarbejdernes og Maskin- snedkernes Forbund. Lønningssystemet er næsten udelukkende Dagløn. Akkord anvendes kun i en enkelt Forretning og efter Fagforeningens Skøn lønnes kun ^io af Arbejdet i Akkord, hvilket be- kræftes fra Arbejdsgiverside. Den faste Løn er ved Lønningsregulativ af Marts 1897 fastsat til mindst 40 Øre pr. Time, for uøvede Folk over 18 Aar til mindst 20 Øre pr. Time i det første Halvaar, stigende med 5 Øre for hvert Halvaar, indtil de 40 Øre er naaet. Overarbejde betales med 50 pCt. Tillæg for de første 2 Timer og der- efter med 100 pCt. Tillæg. Fra den ene Fabriks- virksomhed foreligger en nøjagtig Opgørelse over den gennemsnitlige Ugeløn for de der beskæftigede Maskinsnedkere, Beløbet udgjoi’de 273/4 Kr. Der har i 1898 kun været ringe Arbejdsløshed; ifølge Fagforeningens Opgivelse har af 440 Arbejdere de 415 været beskæftigede hele Aaret, 23 været ar- bejdsløse under 1 Maaned og 2 mellem 1 og 2 Maaneder. Fra samme Kilde stammer neden- staaende Tabel over Aarslønninger: Antal Svende Under 900 Kr. 12*) Fra 900—1000 Kr. 15*) » 1000—1200 » 20 *) » 1200—1400 » 160 » 1400—1600 » 185 » 1600—1800 » 45 Over 1800 Kr. 3 Man kommer her til et Gennemsnitsbeløb af omtrent 1400 Kr. Omtrent samme Beløb vilde udkomme ved at antage en ugentlig Gennemsnits- fortjeneste af de ovennævnte 273/4 Kr. (i 50 Ar- bejdsuger) og en Arbejdsløshed som den af Fag- foreningen angivne. Lønstigningen fra 1892 an- drager efter Fagforeningens Opgivelse ca. 15 pCt. Savværksarbejdernes og Maskinsnedkernes For- bund opgiver 1060 Svende indenfor og ca. 300—400 udenfor Organisationen. 80. Snedkere (Skibs-). Arbejderne i dette Fag rekruteres fra Møbel- og Bygningssnedkerfaget, hvortil de atter overgaa under daarlige Skibs- bygningskonjunkturer. Da Arbejdsbetingelserne for Skibssnedkerne imidlertid frembyde visse Ejendommeligheder, har man fundet det rigtigt at give særskilte Oplysninger om dem, medens man dog ikke har medtaget dem i de i Indled- ningen omtalte Beregninger over de gennemsnitlige Lønningssatser, Aarsløn m. in. Oplysninger fore- ligge fra 2 store Skibsbyggerier og fra Skibssnedker- nes Fagforening. Lærlingene lønnes i de 5 Læreaar med Satser fra 10 til 18 Øre Timen. Lønnings- systemet er delt mellem Dagløn og Akkord. Det ene Skibsværft angiver at tre Fjerdedele, det andet at Halvdelen af Arbejdet i Skibshaandvær- kernes Fag udføres i Akkord, men Fagforeningen *) Uøvede Arbejdere over 18 Aar.