Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

58 Opgivelserne stærkt. Fagforeningens Skøn gaar ud paa, at der arbejdes 9 à 10 Maaneder om Aaret. Formanden for Arbejdsgiverne opgiver for 10 Arbejdere i sin egen Forretning Aarsløn- ninger, der i Gennemsnit kunne sættes til mellem 1400 og 1500 Kr. Ved at lægge de i Tabellen opførte gennemsnitlige Lønningssatser og Fag- foreningens Opgivelser om Arbejdsløshed til Grund for en Beregning af Aarslønnen, vilde man komme til tilnærmelsesvis samme Beløb, nemlig om- trent 1400 Kr. Arbejdstiden er i Regelen 12 Timer, hvorfra gaar 2 Timers Spisetid, om Vinteren i Bygninger er den kun 10 Timer. Stukkatørernes Fagforening opgiver 22 inden- for og 2 udenfor Organisationen. 83. Sukkerhusarbejdere. Oplysninger foreligge fra et stort Sukkerraffinaderi og fra Sukkerhus- arbejdernes Fagforening. Arbejderne lønnes del- vis i Akkord. Paa det nævnte Sukkerraffinaderi er der Søndagsarbejde fra Kl. 5—9 Morgen, hvilket betales med 1.50 Kr. Daglønnen er fra 1892—98 for Størstedelen af Arbejderne forhøjet fra 2.50 til 2.75 Kr. Aarslønnen for Kvinder opgives af Fagfor- eningen til ca. 500 Kr., hvilket stemmer ganske godt med Opgivelserne fra Raffinaderiet. Antallet af Arbejdsmænd opgives af Fagfor- eningen til ca. 240. 84. Syersker. Virkelig fyldestgørende Oplys- ninger om Arbejdslønnen i Syfaget ville kun kunne gives gennem en Individualundersøgelse i Lighed med den, der skyldes Hr. Poul Sveistrup (Bogen om Syersker 1894), til hvilket fortjenst- fulde Værk man henviser dem, der ønske at trænge nøjere ind i dette Emne. Det Moment, som for Syerskernes Vedkommende navnlig vanskeliggør Udarbejdelsen af en Arbejdsløns- statistik paa Grundlag af den i nærværende Bog fulgte Undersøgelsesmetode, er Hjemme- arbejdet. Arbejdsgiverne kunne opgive de Summer, de have udbetalt til de enkelte Per- soner, med hvilke de komme i direkte Berøring, men dette giver ikke Nøglen til Bestemmelsen af de virkelige Lønningsforhold. Dels arbejde disse Personer ofte ved Hjælp af andre, som de atter lønne, dels udstykkes deres Arbejde hyppigt mel- lem forskellige, ja ofte mange forskellige Arbejds- givere; dette gælder navnlig Syersker, der arbejde hos private Familier. Nærværende Undersøgelse maa derfor væsenlig indskrænke sig til at give nogle Op- lysninger om de Syersker, der ere beskæftigede i selve Forretningslokalerne — saaledes er der ude- lukkende taget Hensyn til dem ved de i Tabellen optagne Lønningssatser — idet der samtidig gøres opmærksom paa, at disse Personer, navnlig ved Arbejdets Regelmæssighed, høre til de bedst stil- lede. Da Arbejdsforholdene i dette Fag imidler- tid ikke ere regulerede ved fælles Aftaler, ville de selv for de i Forretningslokalerne beskæftigede Personer kunne vise sig ret forskelligartede. løvrigt deler Faget sig i en Række af Under- afdelinger, af hvilke her vil blive omtalt: Kjole- syersker, Kaabesyersker og Korsetsyersker. Om Arbejdslønnen for de kvindelige Handskesyersker og Herreskrædere henvises til de paagældende Afsnit. Betragte vi Kjolesyerskerne, da opgives den almindelige Arbejdsløn for de Syersker, der ar- bejde i selve Forretningen, af Fagforeningen til 1.25 Kr. ; noget højere ere de Lønninger, der ere op- givne fra flere Dameskræderinder, Ugelønnen er her 8 à 9 Kr. Fra en enkelt større Forretning fore- ligge nøjagtige Oplysninger om 12 Kjolesyersker, der arbejde paa selve Systuen. For disse er den gennemsnitlige Ugeløn 9.75 Kr., og det opgives tillige, at disse Syersker have Arbejde hele Aaret rundt. Hvis man turde gaa ud fra, at arbejds- ledige Dage paa Grund af Sygdom eller lignende gik op mod Overarbejde, vilde man paa Grund- lag af den opgivne Gennemsnitsdagløn komme til en Aarsindtægt af ca. 500 Kr., hvormed maa jævn- føres Opgivelserne fra en af de ovennævnte Sy- stuer, hvorefter 2 Syersker havde under 500 Kr., 2 andre 5—600 Kr. og 1 6—700 Kr. Reglerne om Overarbejde ere ret forskellige. Fra en For- retning meddeles, at det ikke anvendes; fra flere andre, at det forekommer til Tider af Aaret; og- saa Lønningsmaaden er ikke den samme, idet Overarbejdet snart betales med fast Timeløn (15 à 25 Øre med eller uden Kost), snart med en til Arbejdstidens Længde svarende Del af Daglønnen oftest med Tillæg af visse (fra 50—100) pCt. Søn- dagsarbejde forekommer sjældnere og lønnes lige- ledes efter forskellige Regler. For Kaabesyerskernes Vedkommende foreligge Oplysninger fra Fagforeningen og en Arbejdsgiver, der beskæftiger et betydeligt Antal Syersker. Den