Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898
Forfatter: Cordt Trap
År: 1900
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 72
UDK: IB 331.2
Udgviet Af Københavns Kommunalbestyrelse
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
nævnte Arbejdsgiver oplyser, at der i Akkordtillæg
for enkelte Uger, ved Overarbejde Morgen og Aften,
kan tjenes fra 4—15 Kr. Arbejdstiden er 10 Timer
med 2 halve Timers Spisetid. Overarbejdsfor-
tjenesten beregnes til 25 Øre Timen og for 90 i
selve Forretningen arbejdende Syersker opgives
følgende Aarslønninger :
Antal
Syersker
Ca. 235 Kr. 6
Fra 300—350 Kr. 24
» 400—450 » 20
» 500—600 » 36
Over 600 Kr. 4
Om Korsetsyerskerne foreligger der nogle Op-
lysninger fra deres Fagforening. Daglønnen skulde
herefter ligge mellem 1 og 1.50 Kr., saaledes
at 1 Kr. er den almindelige Dagløn. Akkord-
ugelønnen varierer mellem 6 og 12 Kr. med 8 à
10 Kr. som Gennemsnit. Søndagsarbejde er ikke
ualmindeligt. En Fjerdedel af Syerskerne have
Arbejde hele Aaret rundt, de øvrige 1 à 2 Maa-
neders Arbejdsløshed. Det opgives, at Halvdelen
af Syerskerne have ca. 300 Kr. i Aarsløn, en
Tredjedel ca. 350 Kr. og Resten ca. 400 Kr.
Lønnen menes at være aftagende.
(Sølvarbejdere, se Guld-, Sølv- og Elektroplet-
arbejdere).
85. Tagpapfabriker — Asfaltarbejdere. Oplys-
ninger foreligge fra en større Fabriksvirksomhed
og fra Tagpap-, Asfalt- og Isoleringsarbejdernes
faglige Afdeling under Arbejdsmændenes Forbund.
Tagpaparbejderne lønnes udelukkende med Dag-
løn. Der betales ifølge en i 1898 afsluttet
Overenskomt for Hjemmearbejde 3.25 Kr., for Ude-
arbejde indenfor en vis territorial Linie 3.25 Kr.
i 4 Vintermaaneder og 3.50 Kr. i Aarets øvrige
Maaneder, og udenfor den nævnte Linie henholds-
vis 3.50 og 3.75 Kr., alt pr. Arbejdsdag. For As-
falteringsarbejderne er der ved Overenskomst fast-
sat en Minimalløn af 4 Kr. for Udlæggerne og 3
Kr. for det øvrige Mandskab, svarende til en Ar-
bejdstid af 10 Timer. Asfalteringsarbejderne løn-
nes dog delvis (efter Fagforeningen halvt) i Ak-
kord, og Ugelønnen angives her i Gennemsnit til
22 Kr.
Antallet af Tagpaparbejdere opgives til 40,
af Asfalt- og Isoleringsarbejdere til mellem 60
og 70.
86. Tapetfabriker. Oplysninger foreligge fra
to Tapetfabrikanter. Der anvendes til Arbejde i
dette Fag unge Mennesker og Børn. De første
faa fra 1 til l1/2 Kr. om Dagen, Børnene fra 25
til 30 Øre for Dag. De voxne mandlige Ar-
bejdere lønnes udelukkende med Dagløn. Det i
Tabellen opførte Gennemsnit er Middeltallet af de
fra de to Fabrikanter opgivne Lønninger. Den
ene Fabrikant udtaler, at i en lang Aarrække
have hans Arbejdere været stadig beskæftigede.
Arbejdstiden er om Sommeren 12 Timer, om Vin-
teren 11 Timer, deri indbefattet 2 Timers Spise-
tid. Begge Fabrikanter oplyse, at Lønnen er
stegen i de senere Aar, men der opgives ikke
hvormeget.
87. Tapetserere. Om Tapetserernes Arbejds-
betingelser foreligge Oplysninger fra Sadelmager-
°g Tapetsererlavet og fra Tapetserernes Fagforening.
Lønningssystemet er delt mellem Dagløn og Ak-
kord, paa sidstnævnte falder efter Lavets Opgivelse
tre Fjerdedele, efter Fagforeningens Halvdelen. Ved
Priskurant af September 1897 er Timelønnen
fastsat til mindst 40 Øre, svarende for 10 Ar-
bejdstimer til 4 Kr. pr. Arbejdsdag. Helligdags-
og Overarbejde bør efter Regulativets Bestemmel-
ser saavidt muligt undgaas, men betales, forsaa-
vidt det finder Sted, for de to første Overtimer
med 10 Øres, udover den Tid med 35 Øres Tillæg
pr. Time, hvilket sidste Tillæg ogsaa gives Akkord-
arbejdere efter de to første Overtimer og til begge
Kategorier Arbejdere efter Kl. 4 Helligdag. Ak-
kordugelønnen opgives til 30 Kr, Den ovennævnte
faste Priskurant, der er den første i Faget gæl-
dende, medførte en Lønningsforhøjelse, der af
Fagforeningen sættes til 15 pCt. Tapetsererfaget
maa regnes som et Sæsonfag, idet der i 4 Maaneder
af Aaret vistnok kun arbejdes med 3/4 af Svendene
og ikke for fuld Kraft, medens der paa den anden
Side i Foraars- og Efteraarssæsonen ikke sjældent
anvendes Helligdags- og Overarbejde. Der er
Enighed om, at Arbejdet i det Hele er bedre nu
end tidligere, men Fagforeningens Udtalelser gaa
samtidig ud paa, at der produceres en Del daar-
ligt Arbejde til Auktioner, Marskandisere m. m.