Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898
Forfatter: Cordt Trap
År: 1900
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 72
UDK: IB 331.2
Udgviet Af Københavns Kommunalbestyrelse
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
Tapetserernes Fagforening opgiver 300 Svende
indenfor og 25 udenfor Organisationen.
(Tarmrenserier, se Slagtere).
88. Teglværksarbejdere. Oplysninger haves
her kun fra en større Virksomhed. I denne
lønnes 2/3 af Arbejdet i Akkord, Vs med Dagløn.
Af Arbejdsstyrken beskæftiges en Tredjedel i 8
Maaneder, Resten hele Aaret. For Arbejds-
mændenes faste Styrke opgives følgende Aars-
lønninger:
Antal
Arbejdsmænd
Fra 700—800 Kr. 10
» 800—900 » 95
» 900—1000 » 205
Fra 1892—98 er der sket en Lønforhøjelse af
10 pCt. Arbejdstiden er i 8 Maaneder af Aaret
12 Timer med 2 Timers Hviletid, de resterende
4 Maaneder ere delte mellem lOi/g og 91/2 Timers
Arbejdstid med F/a Times Hviletid.
89. Telefonarbejdere. Oplysninger foreligge fra
Københavns Telefon Aktieselskab og fra Telefon-
arbejdernes Fagforening. De egentlige Telefon-
arbejdere lønnes enten med Maanedsløn eller
med Dagløn, denne sidste udgjorde i 1898
for de faglærte Arbejdere gennemsnitlig 3.50
Kr. Søndagsarbejde finder Sted og beregnes for
Tiden 8 Formiddag til 4 Eftermiddag med almin-
delig Dagløn. Overarbejde er om Sommeren ikke
ualmindeligt og betaltes i 1898 med 40 Øre Timen
for Dagarbejde og 80 Øre for Natarbejde. Fra
Telefonselskabets Side opgives for 1898 følgende
Aarslønninger for faglærte Arbejdere:
Antal Arbejdere
Maanedslønnede Daglønnede
Fra 900—1000 Kr. » 6
» 1000—1200 » » 24
» 1200—1400 » » 27
» 1400—1600 » 14 12
» 1600—1800 » 10 »
Over 1800 Kr. 5 »
hvilket for samtlige anførte : Arbejdere giver ।
Aarsløn af omtrent 1350 Kr. Formænd lønnes
med en fast aarlig Løn fra 1700—2200 Kr. Aars-
lønnen for Lærlinge ligger mellem 450—900 Kr.
En Lønningsforhøjelse har fundet Sted fra
Begyndelsen af 1899, saaledes er Minimallønnen
for Svende sat op fra 3 til 3.50 Kr., for Ar-
bejdsmænd til 3.25 Kr. og Betalingen for Over-
arbejde til 50 à 100 Øre pr. Time.
Antallet af Arbejdere angives af Telefonarbej-
dernes Fagforening til ca. 90 indenfor og ca. 30
udenfor Organisationen.
90. Terrakottafabriker. Oplysninger foreligge
fra en Fabrik, der beskæftiger omtrent Halv-
delen af Fagets Arbejdere. Arbejdsmænd lønnes
helt med Dagløn, Svende og Kvinder for to
Tredjedele i Akkord. Fabriken arbejder med
samme Arbejdsstyrke og Lønningsforhold Aaret
rundt. Efter de meddelte Oplysninger kan den
aarlige Gennemsnitsløn sættes for Svende til
1200 à 1300 Kr., for Arbejdsmænd til 1000 à
1100 Kr. og for Kvinder til 600 à 700 Kr. Løn-
satserne ere for Svende de samme som i 1892,
medens der for Arbejdsmænd har fundet en
Lønforhøjelse Sted af 2 à 3 Kr. pr. Uge.
Antallet af Svende i Faget opgives til omtrent
20, desuden beskæftiges nogle Arbejdsmænd og et
ret betydeligt Antal Kvinder, de sidste for en stor
Del i Hjemmet ved Modellering, Maling m. m.
Antallet af Kvinder er vexlende, idet de rekruteres
fra beslægtede Fag, t. Ex. Porcellænsfabrikationen.
(Tobaksfabriker, se Cigarfabriker).
91. Toldbodarbejdere. Oplysninger foreligge fra
Overtoldinspektoratet for København og fra Told-
bodarbejdernes Fagforening. Alt Arbejde lønnes
med Dagløn eller Timebetaling. Over- og Søn-
dagsarbejde er almindeligt, særlig og for Søn-
dagsarbejde udelukkende ved Transport af Varer
fra Skib til Pakhus. De i Tabellen opførte Løn-
ningssatser ere de fra Oktober 1898 gældende.
Der hari nævnte Aar været beskæftiget gennemsnitlig
339 Arbejdere, hvoraf 260 hele Aaret. !’ For Aars-
fortjenesten angiver Fagforeningen somTMinimum
650 Kr., som Maximum 1200 Kr. og som Gen-
nemsnit 925 Kr. Daglønnen er fra 1892 for-
højet for de faste Folk fra 2.75 til 3 Kr., for
de løse Folk fra 2.25 til 3 Kr. Ligeledes er Be-
talingen for Helligdagsarbejde forhøjet fra 33 til
50 Øre Timen. Efter Udtalelser fra Arbejdsgivere
og Arbejdere arbejdes der bedre nu end før.