Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

VII bestemmes af de 4 førstnævnte Momenter. Ere f. Ex. disse Momenter overensstemmende paa Arbejdsgivernes og Arbejdernes Skemaer, medens de angivne Aarslønninger derimod variere, har den Opgivelse Sandsynligheden for sig, der bringer Aarslønnen i bedst Overensstemmelse med de andre nævnte Momenter. Ved saaledes at slutte Ringen mellem de enkelte Oplys- ninger er man kommen i Besiddelse af en kritisk Prøvesten, der i mange Tilfælde har været af ikke ringe Værdi. I Forbindelse med Oplysningerne om Arbejdslønnen og Arbejdstiden har man søgt at faa konstateret Antallet af Arbejdere i de enkelte Fag. Det er en Selvfølge, at denne Kendskab har en stor Betydning for alle Tilfælde, hvor det gælder om at bestemme Gennemsnittet for hele Arbejderstanden eller dens Hovedgrupper. En Lønningssats bør veje i det samlede Gennemsnit, ikke alene ved sin egen Størrelse, men ogsaa ved det Antal Arbejdere, den repræsenterer. Ved velvillig Foranstaltning fra de samvirkende Fagforbund er der stillet Forespørgsler til Fag- foreningerne om Antallet af Arbejdere i og udenfor Organisationerne, hørende til de enkelte Fag, der ere inddragne under nærværende Statistik. Da de faglige Organisationer for Hoved- staden ogsaa omfatte de omgivende Kommuner, gælder dette jo ogsaa om de opgivne Tal af Arbejdere; men dette er i god Overensstemmelse med Omfanget af nærværende Undersøgelse. Ved disse Forespørgsler er det, med en enkelt Undtagelse, lykkedes at skaffe Oplysninger om Antallet af de faglig uddannede Arbejdere, Svendene, indenfor de enkelte behandlede Fag. Foi Arbejdsmænd og Kvinder ere Oplysningerne mere sporadiske. Vi staa jo ikke her overfor Svendeklassens temmelig faste Rammer, men overfor Arbejders tandens mere letbevægelige Elementer, der hyppigt gaa fra Fag til Fag og for hvilke den faglige Organisation — det sidste gælder jo særlig Kvinderne — er mindre fremskreden og Oplysningerne om Arbejdernes Antal derfor vanskeligere at tilvejebringe. Baade for Daglønnen og Akkordugelønnen spørges om Maximum, Minimum og den alminde- lige Løn, som Størstedelen fortjener. For de to første Satsers Vedkommende hai man, naai ikke særlige Omstændigheder talte derimod, taget henholdsvis de højeste og de laveste Satser, som fandtes paa noget af Skemaerne. Større Vanskelighed var der naturligvis ved Bestemmelsen af den almindelige Løn. Dette gælder dog ikke saameget den almindelige Dagløn, idet Udvik- lingen her i høj Grad er kommen vor Statistik til Hjælp derved, at der har været en stæik Tendens til at fastslaa (og samtidig højne) Minimumssatserne for Time-, Dag- og Ugelønnen, hvoraf Resultatet atter er blevet, at den almindelige Dagløn og Minimallønnen i et stort Antal Tilfælde er kommet til at falde sammen. Om den almindelige Dagløn har der derfor i det Hele været Enighed fra begge Sider. Anderledes med de gennemsnitlige Akkordugelønssatser. Hvor der paa dette Punkt har været Uoverensstemmelse mellem Arbejdsgivernes og Arbejdernes Opgivelser, har Forholdet næsten altid været dette, at Arbejdsgivernes Satser have været højere end Arbejdernes. I et stort Antal Tilfælde har man ved direkte Henvendelser til Skemaernes Besvarere søgt at faa oplyst, om Uoverensstemmelsen ikke kunde bero paa en Misforstaaelse , af den paagældende Spørgerubrik, og det har da vist sig, at der ikke sjældent, ved Angivelse af den almindelige Akkordugeløn, er beregnet et Afdrag i de virkelige Lønnings- satser under Hensyn til den i Faget gældende Arbejdsløshed, medens det rette Forhold er dette, at der spørges om den almindelige Løn i den Tid, der arbejdes, og at Oplysningerne om Arbejdsløshed ere noget for sig. I ikke faa Tilfælde er det paa denne Maade, efterat den nævnte Misforstaaelse var fjernet, lykkedes at faa de opgivne Gennemsnit til at falde sammen eller nærme sig stærkt til hinanden. løvrigt er der i Texten til Tabellerne for de enkelte Fag gjort meget nøje Rede for, hvorledes Arbejdsgivernes og Arbejdernes Oplysninger ere benyttede til