Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1 10
d. v. s., at Udvidelserne skulde altid ske nøjagtigt i et Forhold,
der hverken er større eller mindre end det simple Forhold mel-
lem Mængderne af anvendt Varme. Naar Folk1) fortæller os,
at rødglødende Jern er 3 å 4 Gange varmere end kogende
Vand, og at kogende Vand er omtrent 3 Gange varmere end
vor Hud eller end Sommervarmen, da regner de i Alminde-
lighed den laveste Grænse for Varme at være den, hvor Vand
begynder at fryse, og har derfra fundet, at Vand eller Linolie
(eller hvad anden Vædske, der kan bruges i Termometret) har
staaet i disse Forhold, skønt den absolute eller virkelige Varme
ikke afviger nær saa meget, som de ved denne fejlagtige Reg-
ning har faaet til Resultat. Saaledes faar ganske vist kogende
Vand Kviksølvet i Termometret til at stige 212°, det er 180°
over 32°, Varmen af det frysende Vand, medens Varmen af
det menneskelige Legeme er kun omtrent 97° eller 98°, kun
65 eller 66° over Frysepunktet. Og derfor forholder Udvidel-
• 180 2,73
serne sig som eller som -—y—; hvilket er noget mindre
end 3. Men den virkelige Varme af disse Ting afviger min-
dre fra hinanden. Lad os f. Ex. antage, at Fahrenheits Is og
„spirit of nitre“ Blanding af ~ 40° var bleven antagen for den
laveste Grænse for Varme (skønt der er god Grund til at tro,
at denne maa være endnu meget lavere), da vil vi finde, at
Varmen af kogende Vand vilde forholde sig til vort Legemes
\r < 212-j—40 252 1 83
Varme kun som ------r--- = ----- — —d e ib-iæ
98 4- 40 138 1 ’ ’ 1KKe det
dobbelte“ . . . Forholdet mellem Varmemængderne — frem-
hæver Martine atter — afhænger altsaa af, hvor Grænsen for
Varmen ligger. Han er ikke tilbøjelig til at gaa saa vidt som
Amontons: „Efter hans Skema vil Luften miste al sin Ela-
sticitet, naar den bliver helt berøvet sin Varme (om hvilket jeg
ikke tror, at vi kan være overbeviste), og hvis vi da i en saa-
dan fuldstændig Mangel paa Varme, om det var muligt at frem-
bringe den, vilde reducere hans Tal til vore, vilde Kviksølvet
i Fahrenheits Termometer falde 431° under Vandets Frysepunkt
eller til 4- 400°, en Temperatur, der er lige saa langt under
) bl. a. Newton.