Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

1 10 d. v. s., at Udvidelserne skulde altid ske nøjagtigt i et Forhold, der hverken er større eller mindre end det simple Forhold mel- lem Mængderne af anvendt Varme. Naar Folk1) fortæller os, at rødglødende Jern er 3 å 4 Gange varmere end kogende Vand, og at kogende Vand er omtrent 3 Gange varmere end vor Hud eller end Sommervarmen, da regner de i Alminde- lighed den laveste Grænse for Varme at være den, hvor Vand begynder at fryse, og har derfra fundet, at Vand eller Linolie (eller hvad anden Vædske, der kan bruges i Termometret) har staaet i disse Forhold, skønt den absolute eller virkelige Varme ikke afviger nær saa meget, som de ved denne fejlagtige Reg- ning har faaet til Resultat. Saaledes faar ganske vist kogende Vand Kviksølvet i Termometret til at stige 212°, det er 180° over 32°, Varmen af det frysende Vand, medens Varmen af det menneskelige Legeme er kun omtrent 97° eller 98°, kun 65 eller 66° over Frysepunktet. Og derfor forholder Udvidel- • 180 2,73 serne sig som eller som -—y—; hvilket er noget mindre end 3. Men den virkelige Varme af disse Ting afviger min- dre fra hinanden. Lad os f. Ex. antage, at Fahrenheits Is og „spirit of nitre“ Blanding af ~ 40° var bleven antagen for den laveste Grænse for Varme (skønt der er god Grund til at tro, at denne maa være endnu meget lavere), da vil vi finde, at Varmen af kogende Vand vilde forholde sig til vort Legemes \r < 212-j—40 252 1 83 Varme kun som ------r--- = ----- — —d e ib-iæ 98 4- 40 138 1 ’ ’ 1KKe det dobbelte“ . . . Forholdet mellem Varmemængderne — frem- hæver Martine atter — afhænger altsaa af, hvor Grænsen for Varmen ligger. Han er ikke tilbøjelig til at gaa saa vidt som Amontons: „Efter hans Skema vil Luften miste al sin Ela- sticitet, naar den bliver helt berøvet sin Varme (om hvilket jeg ikke tror, at vi kan være overbeviste), og hvis vi da i en saa- dan fuldstændig Mangel paa Varme, om det var muligt at frem- bringe den, vilde reducere hans Tal til vore, vilde Kviksølvet i Fahrenheits Termometer falde 431° under Vandets Frysepunkt eller til 4- 400°, en Temperatur, der er lige saa langt under ) bl. a. Newton.