Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

2 staaelse af, at man havde kunnet ræsonnere over Varmetilstande uden at kunne maale Temperatur. Jeg indsaa da, at for at faa den rette Baggrund for Forstaaelsen af Forholdene i det 17de Aarhundrede, maatte jeg gaa endnu længere tilbage, og derved er da de Undersøgelser, som indeholdes i den følgende Af- handling, komne til at angaa et stort Tidsinterval. Først gøres der nemlig Rede for den Baggrund, som man i det 17de Aar- hundrede havde for sin Opfattelse af Varmens Natur, og som hovedsagelig stammer fra Oldtiden, og dernæst følger Udvik- lingen af Temperaturbegrebet og dets Forhold til Opfattelsen af Varmens Natur lige til den nyere Tid. Til Slutning tilføjes en Del nyt Materiale til Undersøgelse af Theorien om overensstem- mende Tilstande, som klarer Opfattelsen af Temperaturkonstan- tens Betydning, og som forekommer mig yderligere at bestyrke den Tro paa „overensstemmende Tilstande“s Existens, som har ligget til Grund for, at dette Arbejde overhovedet er blevet paa- begyndt. De fremmede Begreber paa Varmelærens Omraade, som jeg stødte paa i det 17de Aarhundredes Literatur var hoved- sagelig 3: Antiperistasisforestillingen, Antagelsen af et „primum frigidum“, samt Forestillingen om, at forskellige Legemer er i og for sig kolde eller varme. Alkohol og Peber er saaledes „poten- tielt“ varme Legemer, Opium i og for sig koldt. Af disse Fore- stillinger hjælper Antiperistasis til at give Oplysning om Bevæ- gelsesretningen af Varmen i mange Tilfælde, og Forestillingen om primum frigidum og potentiel Varme og Kulde vil paa For- haand give Oplysning om et Legemes Varmevirkning, saa at disse Forestillinger, som ovenfor sagt, kan hindre Ideen til Temperaturmaaling i at opstaa. — Endvidere brødes Anskuel- serne stærkt, om man skulde opfatte Varmen som et Stof eller som en Bevægelse af Legemets Smaadele; tillige fandtes der