Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
et Temperaturbegreb før Termometret og altsaa uafhængigt af dette. Hvorledes Antiperistasisforestillingen har udviklet sig gen- nem Tiderne, har jeg tidligere gjort Rede for1). Den gaar ud fra, at Varme og Kulde gensidig kan frastøde og forstærke hin- anden og stammer fra gamle Forestillinger om Kærlighed og Had som Drivfjedre til alt, hvad der hænder i Verden. Som Forklaringsgrund har den spillet en stor Rolle helt op til den nyeste Tid, og mange Fænomener baade fra Kemiens og Fysi- kens Omraader, baade daarligt og godt iagttagne, har fundet deres Forklaring derigennem; hvis Filologerne havde deres Op- mærksomhed henvendt paa Sagen, vilde det sikkert kunne efter- vises, at Forestillingen findes bagved mange Ræsonnementer over Naturfænomener fra en svunden Tid. Jeg er saaledes bleven gjort opmærksom paa2) følgende karakteristiske Ytring3): „Oinopides fra Chios siger, at i Sommertiden .er Vandene paa Jorden kolde, om Vinteren derimod varme, og dette er tydeligt Tilfældet i dybe Kilder, thi midt paa Vinteren er Vandet i dem mindst koldt, men i den største Hede kommer det koldeste Vand op af dem. Derfor er Nilen, som rimeligt er, om Vinteren lille og trækker sig sammen, fordi Varmen i Jorden opbruger meget af det vaade Stof, og fordi det ikke regner i Ægypten, men om Sommeren naar den fuldstændige Opbrugen i Jorden ikke mere finder Sted paa de dybe Steder, fyldes Strømmen efter sin Natur uhindret“. Udsagnet er interessant, fordi det søger at give Forklaring paa en betydningsfuld Ting, og fordi Oinopides er ældre end Aristoteles, til hvem Antiperistasis- forestillingens Formulering ellers føres direkte tilbage. For at faa Klarhed paa, hvorledes Antiperistasisforestillingen var opstaaet og havde formet sig, havde det altsaa været nød- vendigt at gaa tilbage til den græske Oldtid. Det var da na- turligt at søge samme Steds hen for at faa klaret de andre ukendte Begreber. Først bliver der da Spørgsmaal om: har man paa et tidligt Tidspunkt dannet sig Forestillinger om den ) Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1903, S. 573. 2) Af Fru Ada Thomsen f. Adler. 3) Diodor I. 141, 1 og 2.