Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

130 er fra hverandre, og maa være større for større Afstand mellem Delene, derfor større for en Vædske end for det samme Legeme i fast Form og størst i Dampformen. Han siger, at Experiments bekræfter disse Antagelser. Hvad det egentlig er, Termometret angiver, siger han paa følgende Maade: „Naar Termometret stiger, er det et Bevis paa, at der er en Udstrøm- ning af fri Varme, som breder sig til de omgivende Legemer. Termometret, som hører til disse Legemer, tager sin Part i Forhold til sin Masse og sin Varmefylde. Forandringen i Ter- mometret viser altsaa, at der er en Flytning af Varmens Ma- terie. Det betegner overhovedet kun den Del, som det selv tager deraf, men det maaler ikke den hele Mængde, som er bleven udviklet, flyttet eller absorberet.“ Han foreslaar dertil at bruge det af ham og La Place konstruerede Iskalorimeter. Denne Opfattelse af Varmens Natur anvendes meget fraand- gribeligt1). Han beretter, at ved Kuls Forbrænding i „ran- vital“ (Ilt) forsvinder denne, og der kommer Kulsyre i Steden for, hvis Rumfang er 1/i9 mindre end Iltens, mens der dog er forsvunden lA af Kullet. Det er da klart, bemærker han, at der maa udvikles Varme af to Grunde, dels fordi der i det mindre Rumfang kan være mindre Varme, da Moleky- lerne i dette mindre Rumfang maa ligge tættere, og dels fordi Kuldelene har skullet finde Plads mellem Iltdelene, hvorved der ogsaa forjages Varme. Han siger endvidere, at denne Opfattelse støttes af, at Kulsyre har en mindre Varme- fylde end Ilten. Altsaa hver Gang Ilt forandres til Kulsyre, maa der blive Varme fri; det er denne, man bemærker, naar Kul brænder. Naar denne Forbrænding sker med mindre Virk- ning end Fosforets, er Grunden den, at det Produkt, som op- staar, er luftformigt og derfor kræver en vis Varmemængde for at holdes i elastisk Tilstand. Naar et brændbart Stof forener sig med Luft, da bidrager de begge til den ved Forbindelsen udviklede Varme 1) i om- vendt Forhold til deres Vægtfylder og 2) i Forhold til den bundne Varme, der bliver fri, men da Erfaring og Analogi støtter hinanden i at vise, at Luftens Kapacitet og den Varme, *) I Reflexions sur le phlogistique, Oeuvres lorne II, S. 648-