Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
131
der er forbunden med den, er overordentlig meget større end
et hvilketsomhelst brændbart Stofs undtagen brændbar Luft, saa
følger deraf, at det er Luften, som giver største Delen af den
Varme, som udvikles ved Forbrændingen. Det er da disse
Forestillinger om Varmens Natur og Kapacitetens Afhængighed
af Rumfanget, der støtter hans ejendommelige Antagelse, at „et1)
brændbart Legeme er det, som har den Egenskab at dekom-
ponere Ilten, med hvilket Ilten har mere Affinitet, end den har
med Varmens Materie; endelig at Varmen selv ikke er andet
end den Virkning, som finder Sted i det Øjeblik, hvor Ilten
forlader Varmens Materie for at gaa ind i en ny Forbindelse.“
Det er altsaa en Anskuelse, der er stik modsat Flogistikernes
paa hans Tid, som han bekæmper, idet disse antog, at Varme-
stoffet, Flogiston, undslap fra det brændende Legeme.
Han udvikler desuden den Anskuelse, at en Udvidelse af
et Legeme medfører et Varmeforbrug, en Sammentrykning, en
Varmeudvikling, og antyder, at Varmeudviklingen ved Boring i
Metal skyldes en Volumenformindskelse. I det Hele opfattes
et Legemes Forhold overfor Varme som analogt med en Svamps
overfor Vand.
Den her citerede Afhandling — offentliggjort 1783 — dan-
ner Afslutning paa en Afhandling om Forbrænding fra 1777.
Fra samme Aar er en Afhandling: Om Forbindelse af Ildens
Materie med de fordampelige Vædsker, der hævder de samme
Anskuelser og 1789 i „Traité elémentaire de chimie“2) begyn-
der han med de samme Betragtninger som ovenfor citeret over
Legemets Dele, der holdes i Stilling ved Ligevægt mellem to
Sæt Kræfter, frastødende, der opstaar ved Varmen, og tiltræk-
kende Kræfter. Denne Varme, der gennemtrænger alt, og er
Aarsag til alle Varmefænomener, kaldes „calorique“; det siges,
at det ikke er nødvendigt at betragte den som en Vædske, men
alle Fænomener gør denne Hypotese sandsynlig, og i den føl-
gende Fremstilling bruges den da.
Et langt mere forsigtigt Standpunkt indtages imidlertid i en
Afhandling med Navnet „Memoire sur la chaleur“ fra 1780 af
*) 1. c. S. 651.
2) Ouevres Tome I, S. 18.
9*