Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
131 der er forbunden med den, er overordentlig meget større end et hvilketsomhelst brændbart Stofs undtagen brændbar Luft, saa følger deraf, at det er Luften, som giver største Delen af den Varme, som udvikles ved Forbrændingen. Det er da disse Forestillinger om Varmens Natur og Kapacitetens Afhængighed af Rumfanget, der støtter hans ejendommelige Antagelse, at „et1) brændbart Legeme er det, som har den Egenskab at dekom- ponere Ilten, med hvilket Ilten har mere Affinitet, end den har med Varmens Materie; endelig at Varmen selv ikke er andet end den Virkning, som finder Sted i det Øjeblik, hvor Ilten forlader Varmens Materie for at gaa ind i en ny Forbindelse.“ Det er altsaa en Anskuelse, der er stik modsat Flogistikernes paa hans Tid, som han bekæmper, idet disse antog, at Varme- stoffet, Flogiston, undslap fra det brændende Legeme. Han udvikler desuden den Anskuelse, at en Udvidelse af et Legeme medfører et Varmeforbrug, en Sammentrykning, en Varmeudvikling, og antyder, at Varmeudviklingen ved Boring i Metal skyldes en Volumenformindskelse. I det Hele opfattes et Legemes Forhold overfor Varme som analogt med en Svamps overfor Vand. Den her citerede Afhandling — offentliggjort 1783 — dan- ner Afslutning paa en Afhandling om Forbrænding fra 1777. Fra samme Aar er en Afhandling: Om Forbindelse af Ildens Materie med de fordampelige Vædsker, der hævder de samme Anskuelser og 1789 i „Traité elémentaire de chimie“2) begyn- der han med de samme Betragtninger som ovenfor citeret over Legemets Dele, der holdes i Stilling ved Ligevægt mellem to Sæt Kræfter, frastødende, der opstaar ved Varmen, og tiltræk- kende Kræfter. Denne Varme, der gennemtrænger alt, og er Aarsag til alle Varmefænomener, kaldes „calorique“; det siges, at det ikke er nødvendigt at betragte den som en Vædske, men alle Fænomener gør denne Hypotese sandsynlig, og i den føl- gende Fremstilling bruges den da. Et langt mere forsigtigt Standpunkt indtages imidlertid i en Afhandling med Navnet „Memoire sur la chaleur“ fra 1780 af *) 1. c. S. 651. 2) Ouevres Tome I, S. 18. 9*