Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
13 mildnet ved Varmen og Varmen ved Kulden; det er, naar én af de to isolerer sig, at det onde begynder. Men i det Øjeblik, hvor Kulden kommer ovenpaa og foraarsager Lidelsen, saa kom- mer Varmen strax og er af den Grund opstaaet i Legemet, uden at den trænger til Hjælp eller Tilberedelse, og dette sker saavel hos den sunde som hos den syge.“ Som Exempler an- føres : 1) Et koldt Bad efterfølges af Varme i Legemet 2) Et meget varmt Bad efterfølges af Kuldefornemmelser 3) Folk, der har vandret i Sne, faar Brænden i Lemmerne, naar de kommer ind. — Her ligger aabenbart Antiperistasis- tanken bagved — at en Kvalitet forstærkes ved sin Modsæt- ning. Man vil indvende herimod, siger han, at ved de stærke Febre hersker Varmen, og Kulden kommer ikke, men dette skyldes ikke Varmen selv, men det bitre, sure eller salte, som Varmen er forbundet med; de er de virkelige Grunde til Syg- dommen. Varmen er til Stede med sin Kraft og dirigerer og forstærker den Kvalitet, der er forbundet med den. V. Bedømmelse af Varmegrader. „Man1) bliver nødt til at se, hvorledes det varmere ytrer sig, eller hvis der gives flere Ytringsformer da paa hvor mange forskellige Maader. I ét Tilfælde bliver det kaldt varmere, ved hvilket det, som bliver berørt, bliver mere opvarmet; i et andet Tilfælde det, som ved Berøring fremkalder en intensivere Fornemmelse, i Særdeleshed naar denne er forbundet med Smerte. Men mangen Gang synes dette at være urigtigt, thi undertiden er den individuelle Disposition Aarsag til Smerten hos dem, som lider Fornemmelsen. Endvidere er det varmere, som er i Stand til at tørre det, der kan tørres og bedre til at brænde det brændbare. Naar nu undertiden en større og en mindre Mængde er af samme Substans, saa er den større varmere end den mindre. Desuden kalder vi jo af to Ting den den varmere, som ikke afkøles hurtigt men langsomt, og ) De partium animalibus 2, 2, 12.