Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
mildnet ved Varmen og Varmen ved Kulden; det er, naar én
af de to isolerer sig, at det onde begynder. Men i det Øjeblik,
hvor Kulden kommer ovenpaa og foraarsager Lidelsen, saa kom-
mer Varmen strax og er af den Grund opstaaet i Legemet,
uden at den trænger til Hjælp eller Tilberedelse, og dette sker
saavel hos den sunde som hos den syge.“ Som Exempler an-
føres :
1) Et koldt Bad efterfølges af Varme i Legemet
2) Et meget varmt Bad efterfølges af Kuldefornemmelser
3) Folk, der har vandret i Sne, faar Brænden i Lemmerne,
naar de kommer ind. — Her ligger aabenbart Antiperistasis-
tanken bagved — at en Kvalitet forstærkes ved sin Modsæt-
ning. Man vil indvende herimod, siger han, at ved de stærke
Febre hersker Varmen, og Kulden kommer ikke, men dette
skyldes ikke Varmen selv, men det bitre, sure eller salte, som
Varmen er forbundet med; de er de virkelige Grunde til Syg-
dommen. Varmen er til Stede med sin Kraft og dirigerer og
forstærker den Kvalitet, der er forbundet med den.
V. Bedømmelse af Varmegrader.
„Man1) bliver nødt til at se, hvorledes det varmere ytrer
sig, eller hvis der gives flere Ytringsformer da paa hvor mange
forskellige Maader. I ét Tilfælde bliver det kaldt varmere,
ved hvilket det, som bliver berørt, bliver mere opvarmet; i et
andet Tilfælde det, som ved Berøring fremkalder en intensivere
Fornemmelse, i Særdeleshed naar denne er forbundet med
Smerte. Men mangen Gang synes dette at være urigtigt, thi
undertiden er den individuelle Disposition Aarsag til Smerten
hos dem, som lider Fornemmelsen. Endvidere er det varmere,
som er i Stand til at tørre det, der kan tørres og bedre til at
brænde det brændbare. Naar nu undertiden en større og en
mindre Mængde er af samme Substans, saa er den større
varmere end den mindre. Desuden kalder vi jo af to Ting
den den varmere, som ikke afkøles hurtigt men langsomt, og
) De partium animalibus 2, 2, 12.