Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
14 vi siger, at det, som opvarmer sig hurtigere, er efter sin Natur varmere . . . Det kogende Vand opvarmer mere end en Flamme, men Flammen forbrænder det brændbare og tørrer det, der kan tørres, men Vandet gør ingen af Delene. Endvidere kan man sige, at det kogende Vand er varmere end en lille Ild, men det varme Vand afkøles hurtigt og mere end en svag Ild. Thi Ild bliver ikke kold, men Vand bliver det helt. Endvidere er kogende Vand vel for Følesansen varmere, men det bliver hurtigere koldt og fast end Olie. Endvidere er Blodet m. H. t. Følesansen varmere end Vand og Olie, men bliver hurtigere fast. Endvidere bliver Stene og Jern og saadanne Ting lang- sommere varme end Vand, men en Gang opvarmede, saa bræn- der de mere. Foruden dette har nogle af de saakaldte varme Ting fremmed Varme, men andre deres egen; men der er en stor Forskel paa, om noget er varmt paa denne eller hin Maade; thi den ene af dem er nærved kun ved et Tilfælde at have Varme og ikke af sig selv, som om man vilde sige, naar en Febersyg tilfældigvis var en Tonekunstner, at Tonekunstneren havde mere Varme end den, som besidder kun Sundhedens Varme. Thi naar en af sig selv er varm og en anden tilfældig, saa vil den af sig selv varme afkøles langsommere, men den, som tilfældig er varm, vil ofte vise sig varmere for Fornem- melsen, og paa den anden Side brænder den i sig selv varme mere f. Ex. en Flamme mere end kogende Vand, men det ko- gende Vand er varmere for Følelsen, skønt det er tilfældig varmt. Saaledes er det klart, at det ikke er let at afgøre, hvilken af to Ting der er den varmeste; thi set fra et Syns- punkt er denne den varmeste og fra et andet en anden. Der er endog nogle Ting, om hvilke man ikke ved at sige paa nogen absolut Maade, om de er varme, eller de ikke er det. Saadanne Ting er ikke varme, naar de er alene og er som de er; forenede med en anden bliver de varme; . . . det er i den Forstand, at Blodet er varmtl). Man kan ogsaa se af disse Exempler, at Kulden er en Natur af særlig Art og ikke en *) Det forklares senere, at Meningen er, at Blodet er varmt i Lege- met, men bliver koldt, naar det skilles derfra.