Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

15 simpel Berøvelse af Varme, da man ser Genstande, som kun kan blive varme ved at lide en Forandring. Men da man altsaa ved at tale om, at en Ting er varm, og at en anden Ting har en stærkere Varme, kan udtrykke disse Nuancer paa mange Maader, saa vil det slet ikke være paa samme Maade, at det viser sig i alle Genstande. Man maa da altid vel betegne, at en eller anden Ting er varm i sig selv, og at en anden ofte kun er det paa tilfældig Maade. Det, som man vel maa skelne imellem, er, om Varmen er til Stede som Mulighed — potentiel — eller aktiv; endvidere om en eller anden Genstand er varmere end en anden, fordi den opvarmer vort Berøringsorgan mere, medens en anden Ting er varmere paa en ganske anden Maade, fordi den frembringer Flamme eller brænder som Ilden.“ Det fremgaar af dette klart, at Aristoteles er fjernt fra at kunne definere Temperaturbegrebet, og man faar en Forestil- (. . ling om, hvor vanskelig denne Opgave i og for sig er; den løses da heller ikke i en overskuelig Fremtid. Naar man i senere Skrifter træffer paa Ordet Temperatur, da er Begrebet afledet af, hvad Aristoteles siger om Dannelsen af Legemets Kød, Ben, o. s. v., at Varmen og Kulden i Elementerne i dem har ophævet hinanden; sker dette ikke, er Legemets Ligevægts- tilstand forrykket, Elementernes Blanding i Uorden, Varmen eller Kulden har Overvægten, „Temperaturen“ er ikke god. Dog herom mere senere. Hovedindholdet af de anførte 5 Afsnit er følgende: Efter Aristoteles er Varmen dels en Egenskab hos Lege- merne, der bedømmes ved Følesansen, dels hvad vi i moderne Forstand nærmest vilde kalde en Kraft, en „aktiv Kvalitet . Den hører hovedsagelig til Ilden og den røgagtige Uddunstning i de øvre Lag over Luften og fremkaldes ved Solen; den kan findes potentielt i visse Legemer og kan træde i Vexelvirkning med den anden „aktive Kvalitet“, Kulden, enten saaledes, at de blandes og modificerer hinanden, af hvilken Blanding Lege- mets Sundhed og Sygdom afhænger, eller at de optræder fjendt- ligt overfor hinanden, som under alle Antiperistasisprocesser. Under Omtalen af disse Ting behandles Varmen og Kulden snart som Substanser og snart ikke. Noget Maal for Varmen