Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
angives ikke, og der gøres udtrykkeligt opmærksom paa Vanske-
ligheden ved at fastslaa et saadant; det eneste Grundlag for et
saadant Maal ligger i en Antydning af, at et Legeme siges
hverken at være varmt eller koldt, naar det ikke giver Varme-
fornemmelser til Huden.
Paa Grundlag af dette rejser der sig en Række Tvivls-
spørgsmaal, der i de følgende Aarhundreder afføder bindstærke
Værker med Diskussioner frem og tilbage. Et vigtigt Spørgs-
maal er: Hvad er Kuldens Aarsag? Er Kulde blot en Berø-
velse af Varme, eller skyldes den et eller andet positivt? Var-
men maa i Hovedsagen siges at stamme fra Ilden. Aristoteles
siger om denne, at den er Varmen i højeste Potens, og at
Legemer, der er tilberedte ved Ild, beholder nogle af dennes
Dele i sig og derved har en dem iboende Varme; Varme kan
endvidere opstaa ved de øvrige Elementers Forvandling til Ild.
Det laa da ikke fjærnt at mene, at Kulden ogsaa har en saa-
dan Materie, hvortil den er ligesaa stærkt knyttet, som Varmen
til Ilden. Aristoteles selv behandler oftest Kulden som en lige
saa positiv og materiel Størrelse som Ilden; i sine mange Anti-
peristasisræsonnementer opererer han med Kulde og Varme som
en Art materielle Dele, der bekæmper hinanden og flygter for
hinanden, og i sine Betragtninger over, hvad det vil sige, at
et Legeme er varmt, siger han udtrykkeligt, at Kulden ikke
blot er en Berøvelse af Varme. Et enkelt andet Sted siger
han derimod netop dette1). „Varmen er en bestemt Kategori
og en reel Art; derimod er Kulden kun en Berøvelse, og det
er netop ved disse Forskelligheder, at Jorden og Ilden adskiller
sig fra hinanden“. — Naar der hos Aristoteles kommer saa-
danne Modsætninger frem, da er det naturligt, at der i det
følgende Tidsrum, hvor alt opbygges paa hans Anskuelser, op-
staar Uklarhed og Strid.
Anskuelserne om Kuldens Natur kan man lære at kende
af en Afhandling af Plutarch; gennem Gassendis Varmetheori
og gennem en polemisk Afhandling af Boyle i „The history of
cold“ (1663) ser man, at det netop er de Meninger, som Plu-
tarch refererer, der endnu er i Kurs i det 17de Aarhundrede.
) De la prod. et destr. I, 3, 12.