Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
16 angives ikke, og der gøres udtrykkeligt opmærksom paa Vanske- ligheden ved at fastslaa et saadant; det eneste Grundlag for et saadant Maal ligger i en Antydning af, at et Legeme siges hverken at være varmt eller koldt, naar det ikke giver Varme- fornemmelser til Huden. Paa Grundlag af dette rejser der sig en Række Tvivls- spørgsmaal, der i de følgende Aarhundreder afføder bindstærke Værker med Diskussioner frem og tilbage. Et vigtigt Spørgs- maal er: Hvad er Kuldens Aarsag? Er Kulde blot en Berø- velse af Varme, eller skyldes den et eller andet positivt? Var- men maa i Hovedsagen siges at stamme fra Ilden. Aristoteles siger om denne, at den er Varmen i højeste Potens, og at Legemer, der er tilberedte ved Ild, beholder nogle af dennes Dele i sig og derved har en dem iboende Varme; Varme kan endvidere opstaa ved de øvrige Elementers Forvandling til Ild. Det laa da ikke fjærnt at mene, at Kulden ogsaa har en saa- dan Materie, hvortil den er ligesaa stærkt knyttet, som Varmen til Ilden. Aristoteles selv behandler oftest Kulden som en lige saa positiv og materiel Størrelse som Ilden; i sine mange Anti- peristasisræsonnementer opererer han med Kulde og Varme som en Art materielle Dele, der bekæmper hinanden og flygter for hinanden, og i sine Betragtninger over, hvad det vil sige, at et Legeme er varmt, siger han udtrykkeligt, at Kulden ikke blot er en Berøvelse af Varme. Et enkelt andet Sted siger han derimod netop dette1). „Varmen er en bestemt Kategori og en reel Art; derimod er Kulden kun en Berøvelse, og det er netop ved disse Forskelligheder, at Jorden og Ilden adskiller sig fra hinanden“. — Naar der hos Aristoteles kommer saa- danne Modsætninger frem, da er det naturligt, at der i det følgende Tidsrum, hvor alt opbygges paa hans Anskuelser, op- staar Uklarhed og Strid. Anskuelserne om Kuldens Natur kan man lære at kende af en Afhandling af Plutarch; gennem Gassendis Varmetheori og gennem en polemisk Afhandling af Boyle i „The history of cold“ (1663) ser man, at det netop er de Meninger, som Plu- tarch refererer, der endnu er i Kurs i det 17de Aarhundrede. ) De la prod. et destr. I, 3, 12.